MENU
Samtale mellem konsulenter

Landbruget i medierne

Bliver du til tider i tvivl om, hvordan du skal tackle de svære spørgsmål fra journalisten? Og mangler du det sidste, for at brænde igennem på TV?
Kommunikation gennem medierne handler om troværdighed. Det kræver forberedelse, og at du kender vilkårene, præmisserne og mulighederne. På dette kursus får du prøvet, hvad det vil sige at ’være på’!

Udbytte
Kursusforløbet er intenst, og læringskurven vil være stejl og udbyttet højt. Kurset sikrer dig derfor:
  • Indsigt i, hvorfor du skal være klædt på til at møde medierne
  • At du bliver udfordret på emner, som er relevante for dig og dit erhverv
  • At du ser mulighederne i at komme i medierne med netop din konkrete viden, ekspertise og erfaring
  • Indsigt i journalisternes værktøjskasse – og hvordan den kan bruges
  • Viden om, hvordan du forbereder dig til mødet med medierne – og får dine budskaber ud
  • At du bliver klædt på, så du ved, hvordan medierne tænker og arbejder
  • At du bliver overbevist om, at medierne ikke kun er en risiko, men bestemt også en mulighed
  • At du får mod på at gå i clinch med journalisterne – på dine præmisser.
Målgruppe
Kurset henvender sig til landmænd, bestyrelsesmedlemmer, ledere og rådgivere i DLBR, som ønsker at blive klædt på til at håndtere medierne og styrke deres fremtoning. Kurset kan også arrangeres som et skræddersyet virksomhedskursus.

Indhold

Kurset er opdelt i tre dele:
  • Dialog og debat om landbruget og fødevareindustrien i medierne 
  • Individuel TV-træning 
  • Medieværktøjskassen
På kurset vil der blive udleveret materiale med gennemgang af de vigtigste budskaber.

Undervisere
  • Stig Andersen
    Journalist, indehaver af ’Stig Andersen Journalistik’
    Stig er journalistuddannet og har bl.a. været i DR-TV gennem 22 år, hvor han er kendt for en række dagsordensættende dokumentarprogrammer. Han er tidligere informationschef i bankverdenen og i A.P. Møller-Gruppen. Stig har siden 2005 drevet selvstændig journalistik- og konsulentvirksomhed i ’Stig Andersen Journalistik’ og har stor erfaring med gennemførelse af mediekurser for erhvervslivet. Han har desuden skrevet en række bøger, bl.a. om fremtrædende erhvervsfolk.
  • Jens G. Friis
    Kommunikationskonsulent, indehaver af ’Strat & Co’
    Jens er uddannet cand. merc. fra CBS og har mange års erfaring som bl.a. informationschef og kommunikationsdirektør i Tulip International og Danpo. Han har erfaring som selvstændig kommunikationsrådgiver med fokus på alt fra udvikling af kommunikationsstrategier til krisekommunikation. Jens har omfattende erfaring med undervisning og gennemførelse af kurser, herunder mediekurser.

Kurset er ikke datosat

Er du interesseret i kurset? Send en mail til SEGES Akademi - så giver vi dig besked, når vi er klar med nye datoer.

Send mail
Kirstine Simoni Faurholt
Kirstine Simoni Faurholt
Afdelingsleder
SEGES Akademi
T: +45 8740 5167

Tilmeld dig kurset

Kontakt os, hvis du ønsker at give en uforpligtende forhåndstilmelding allerede nu.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen