MENU
Samtale mellem konsulenter

Akademifag: Ledelse i praksis

Har du et skarpt blik for dine medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer? Med uddannelsen Ledelse i praksis udvikler du dig både som leder og menneske til fordel for dig selv, dit team og virksomhedens effektivitet.
Forløbet svarer til 10 ECTS point. Det består af 8 kursusdage og udarbejdelsen af en DiSC profil. Hvis du ønsker papir på dine lederegenskaber, kan du afslutte med en mundtlig eksamen.

Udbytte

Uddannelsen Ledelse i praksis er specielt målrettet de ledelsesmæssige problemstillinger, der finder sted i landbruget. Den gør dig klogere på din egen ledelsesstil, dine potentialer og dine udfordringer.

Med din personlige udviklingsplan i hånden arbejder du dig igennem uddannelsesforløbet, som gør dig bedre til at:

  • udvikle, motivere og lede dine medarbejdere, hvad enten de er danske eller udenlandske.
  • give medarbejderne feedback og øge deres trivsel.
  • navigere trygt gennem konflikter.
  • planlægge, prioritere og uddelegere hverdagens mange opgaver.
  • bruge relevante værktøjer, når du præsenterer budskaber og problemstillinger for dine medarbejdere.

For at sikre dig et stort udbytte arbejder du undervejs med din nye viden, ved at bruge det, du lærer på modulerne hjemme i virksomheden. Oplever du problemer med at sætte de nye værktøjer i spil, har du mulighed for løbende at sparre med kursuslederen.

Uddannelsen er bygget op omkring akademifaget Ledelse i praksis, og derfor danner teoribogen af samme navn grundlag for undervisningen.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til dig, der har ansvar for medarbejdere i landbruget eller i andre relaterede erhverv. Hvad enten du er ung eller erfaren, kan du have glæde af at deltage. Du skal som minimum have en erhvervsuddannelse for at kunne deltage.

På kurset Ledelse i praksis har jeg fået meget ud af diskussionerne og sparringen mellem os deltagere. Det har været meget værd at høre om udfordringer fra andre gårde og bedrifter, fordi man finder ud af, at andre står med samme problemstillinger som én selv.
Anders Bjorck Christensen, Sørig, Bindslev

Indhold og metode

Før du starter på uddannelsen, skal du besvare en række spørgsmål om dig selv, som munder ud i en DiSC Personprofil. Profilen giver dig indsigt i din egen adfærd og motivation, som hjælper dig med at arbejde aktivt med dine lederevner gennem uddannelsens otte dage.

Underviser

Erhvervsakademi Aarhus leverer yderst kvalificerede undervisere til uddannelsen - oftest én fast underviser til et helt forløb. 

Pris

Ca. 16.000 kr. (ekskl. moms). Prisen kan variere.
Prisen er inklusiv DiSC personprofil med individuel feedback til en værdi af 2.500 kr. samt forplejning på alle kursusdagene. Du skal regne med ca. 375 kr. (ekskl. moms) for bogen ”Ledelse i praksis”.

Statens Voksenuddannelses støtte (SVU)

Hvis du er berettiget til SVU, kan din arbejdsgiver opnå en refusion på 501 kr. pr. dag, hvor du har fri til at deltage i selve uddannelsen, læse pensum, træne ledelsesværktøjer m.v. Du og din arbejdsgiver bestemmer selv, hvor mange dage du har fri. Et forslag kunne være 12 dage (8 kursusdage, 1 dag til eksamen og 3 dage til forberedelse og træning af ledelsesværktøjer), hvilket giver en refusion på 6.012 kr. Er du selvstændig kan du også opnå SVU. Du må højst have afsluttet en erhvervsuddannelse for at kunne få SVU.

Læs mere om, hvad der skal til for at være berettiget til SVU og se den aktuelle tilskudssats på www.svu.dk


Fakta om uddannelsen

Varighed: 8 dage + eksamen (fordelt over 8 uger)

Pris: Ca. 16.000 kr (ekskl. moms) - prisen kan variere. 

Vi sætter løbende nye datoer for uddannelsen og afholder forløbene forskellige steder i landet i samarbejde med lokale DLBR virksomheder. 

Er du interesseret i at deltage? 

Så kontakt uddannelseskonsulent i SEGES Akademi Elin Aarestrup Sørensen for at høre om hold i nærheden af dig.



Kontakt

Elin Aarestrup Sørensen
Elin Aarestrup Sørensen
Konsulent, Uddannelse
SEGES Akademi
T: +45 8740 5047

I samarbejde med

Erhvervsakademi Aarhus Læs mere her

Videoguide til download og oplæsning af bogen Ledelse i praksis

Dobbeltklik på videoen for stort format

I samarbejde med DLBR

Uddannelsen bliver udbudt i samarbejde med DLBR-virksomhederne lokalt i landet. Kontakt os for information om kurser i nærheden af dig.
Kontakt os her

SVU

Hvis du er berettiget til SVU er det muligt at opnå økonomisk støtte til efter- eller videreuddannelse. 
Læs mere her

Er du interesseret i uddannelsen?

Kontakt Elin Sørensen, uddannelseskonsulent i SEGES Akademi, for mere information.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen