MENU
Landmand og konsulent i stand

Nu tror jeg på vi bliver fri for salmonella

Poul Henrik Søgaard fik for alvor øjnene op for, hvor han og medarbejderne skal lægge indsatsen efter besøg af SEGES Innovations salmonellaekspert.
"Tag imod SEGES Innovations tilbud om besøg,” lyder opfordringen fra Poul Henrik Søgaard. ”Det er gratis – der er simpelthen ingen grund til at lade være.”
"Tag imod SEGES Innovations tilbud om besøg,” lyder opfordringen fra Poul Henrik Søgaard. ”Det er gratis – der er simpelthen ingen grund til at lade være.”

I 2015 fik Poul Henrik Søgaard konstateret Salmonella Dublin i sin besætning, som består af 425 SDM-årskøer. Årsagen var indkøb af en tyr, som viste sig at være smittet.

”Jeg fik med det samme lagt en handlingsplan sammen med min dyrlæge. Men jeg tog det nok ikke tilstrækkeligt alvorligt, og havde ikke nok fokus på det,” forklarer Poul Henrik Søgaard. Så da handlingsplanen ikke havde den ønskede effekt, foreslog hans dyrlæge, at de bestilte et gratis besøg af SEGES Innovations salmonellakyndige dyrlæge, Betina Tvistholm. 

”Betina gennemgik besætningen sammen med min dyrlæge og jeg. Og her gik det virkelig op for mig, at det er gødning, der er den helt store synder i det her spil,” forklarer han. ”Og det var nok også først med hendes besøg, at det gik op for mig hvor alvorligt det her er – dels hvor meget det koster, og dels at vi hurtigt risikerer at hele besætningen er smittet,” forklarer han. 
 
Dyrlæge Bettina Tvistholm fra SEGES.
Dyrlæge Bettina Tvistholm fra SEGES.

Nye og faste rutiner

På Betina Tvistholms anbefalinger har han og de seks medarbejdere nu ændret en del arbejdsrutiner og sat dem i system. Blandt andet er de 100 pct. konsekvente med kun at flytte dyr i sektioner. Og de har helt faste rutiner omkring rengøring og desinfektion af især kalvebokse og hos opstarterhold. 

”Og vi rengør aldrig mere med trykspuling i stalden. Den dag Betina var her, spulede en af mine medarbejdere kalvebokse. Og da Betina gjorde mig opmærksom på det, kunne jeg jo godt se tågerne af potentiel smitte, som sejlede ind over tre andre kalvebokse med dyr i,” fortæller Poul Henrik. 

”I det hele taget har vi stor fokus på at holde en bedre hygiejnisk standard”. 

En mistet million vil koste medarbejdere 

For at saneringen skal lykkes har Poul Henrik snakket meget med sine medarbejdere om salmonella, og hvordan de håndterer det, så alle ved hvad der skal til og er enige om at yde en indsats.

”Jeg har også forklaret dem, at smitten hurtigt koster 1000 kg. mælk pr. ko, fordi dyrene lettere får yverbetændelse, børbetændelse osv. Med andre ord kommer salmonella til at koste mig en million det næste år, hvis vi ikke får gjort noget – og det vil jo koste medarbejdere,” fortæller Poul Henrik.

Det var nok først med hendes besøg, at det gik op for mig hvor alvorligt det her er.
Mælkeproducent Poul Henrik Søgaard

Tag imod det gratis besøg

Med ham selv i front, medarbejdernes opbakning og de nye tiltag har Poul Henrik fået en større tro på, at det nok skal lykkes at få besætningen fri af salmonella. 

”Men jeg kunne virkelig godt have brugt at få SEGES Innovation ind over noget før. Faktisk synes jeg, at det brude være obligatorisk at få besøg,” mener han og opfordrer alle i niveau 2 til at tage imod SEGES Innovations tilbud. 

”Det er gratis – der er simpelthen ingen grund til at lade være,” lyder det fra Poul Henrik Søgaard.


Kirsten Foss Marstal
Kirsten Foss Marstal
Kommunikationskonsulent
Fagkommunikation
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen