MENU
Fodring af kvæg

Fakta om  mælkeproduktion

Indtil midten af 1960'erne bestod landbruget primært af mindre gårde med både køer, grise og planteavl. Siden er udviklingen gået i retning af større og mere specialiserede bedrifter.

I 1965 var der 135.000 mælkeproducenter med ca. 10 køer hver. I starten af 2016 var der ca. 3.200 malkekvægsbedrifter med gennemsnitligt 180 køer på hver, og udviklingen fortsætter mod stadig færre og større bedrifter.

En malkeko producerer omkring 26 liter mælk om dagen. Der er dog stor forskel fra ko til ko.

Der er også stor forskel på produktionen alt efter, hvor i "laktationen" koen er, - det vil sige, hvor lang tid det er siden, hun har fået en kalv. Lige efter kælvning, producerer hun mest.

Malkekøer bliver malket 10-11 måneder i træk, og holder en pause på seks-otte uger omkring kælvning for at give krop og yver en pause – man siger, at koen er gold.

Indhold

Malkekoens livsforløb

Danske malkekvægsracer

Avlssystemer for malkeracer

Fodring

Malkning

Økologisk mælkeproduktion



Malkekoens livsforløb


Kalven

Ved fødslen vejer en kalv omkring 40 kg. Jerseykalve vejer dog kun 25 kg. Allerede få timer efter fødslen, står kalven op og patter hos koen. Kalven tages som regel fra koen efter et par døgn. Den vokser hurtigt og tager 600-700 g på om dagen i det første leveår.

Kvien

Hunkalven kaldes en kvie, indtil den selv har fået en kalv og derefter kan malkes. Kvien insemineres, når den er 17-19 måneder gammel. Den kælver første gang, når den er cirka 2 ½ år.

Malkekoen

Når kvien har kælvet, kaldes den en ko, og kan malkes to – tre gange i døgnet i døgnet. Den producerer megen mælk i starten, men så falder mælkemængden langsomt. Allerede tre måneder efter at koen har kælvet (født), insemineres den igen.

En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk. To måneder inden koen kælver, stoppes malkningen for at give koens krop og yver en pause. Så snart koen har kælvet, malkes den på ny. De fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har ydet mælk i tre år, og mælkeydelsen falder. Det vil altså sige, at en ganske almindelig malkeko får 3-4 kalve i sin levetid.

Danske malkekvægsracer


Der er fire malkekvægsracer i den danske mælkeproduktion.

  • Dansk Holstein (DH)
  • Dansk Jersey
  • Rød Dansk Malkerace (RDM)
  • Dansk Rødbroget Holstein (DRH)

Læs mere om de enkelte racer i faktaboksene.

Dansk Holstein

Dansk Holstein (DH)

65 % af de danske malkekøer er af racen Dansk Holstein, og det er dermed den mest udbredte malkerace. Dansk Holstein stammer oprindeligt fra det Jyske kvæg. Siden er der dog sket en import fra sortbrogede racer i Holland og USA. I dag er racen næste udelukkende et resultat af krydsningen med racen Holstein fra USA. Racen er kendetegnet ved en meget høj mælkeydelse.
Dansk Jersey

Dansk Jersey

Dansk Jersey stammer oprindeligt fra Jerseyøen i den engelske kanal. I dag udgør Dansk Jersey 12 % af køerne. Jerseydyrene er mindre end dyr af de øvrige malkeracer. Racen er kendetegnet ved en lavere mælkeydelse, men højere fedt- og proteinprocenter end de andre malkeracer.
Dansk Rød Malkerace

Rød Dansk Malkerace (RDM)

Rød Dansk Malkerace udgør 6 % af malkekvæget i Danmark. Racen stammer oprindeligt fra Ø-kvæget på Sjælland og Fyn. Siden er der dog importeret arveanlæg fra tilsvarende racer fra mange andre lande. Det har medført, at den røde danske malkeko ikke længere kun er rød. – den kan også have brune, gule og sorte nuancer. Racen er kendetegnet ved høj ydelse og gode reproduktions- og sundhedsegenskaber.
Dansk Rød Holstein

Dansk Rødbroget Holstein (DRH)

DRH er den malkekvægrace, der er mindst repræsenteret, og i dag tilhører ca. 1 % af malkekøerne i Danmark denne race. DRH minder meget om sortbroget kvæg bortset fra, at farven er rød og hvid. Racen var tidligere tæt beslægtet med rødbrogede racer i Holland og Tyskland. Siden er det sket en kraftig anvendelse af sortbrogede nordamerikanske tyre som gav rødbroget afkom. DRH er stærkt beslægtet med Dansk Holstein.

Avlssystem for malkeracer


I Danmark er faderen til langt de fleste kalve en tyr, der har fået tappet sin sæd på en tyrestation, som er brugt til inseminering. Avlsarbejdet er baseret på udvælgelse af de avlsmæssigt bedste unge tyre på basis af genomiske tests. Ud fra kendskab til 10.000-50.000 positioner på DNA er det muligt at beregne det avlsmæssige niveau for dyrene med høj sikkerhed. Sæd fra disse udvalgte unge tyre bruges til insemineringer af almindelige brugskøer, samt som fædre til næste generation af unge insemineringstyre. Tyrenes mødre vælges blandt de avlsmæssigt bedste – ofte på grundlag af genomiske test.

Avlsmål

Alle malkeracerne i Danmark har en afbalanceret målsætning med avlsarbejdet – også kaldet avlsmålet. Det vil sige en målsætning, hvor vi via avlen både fremmer de egenskaber, som giver en højere mælke- og kødproduktion, og de egenskaber, der reducerer de omkostninger for koen, der er forbundet med produktionen. Det kan for eksempel være relateret til sundhed, kælvning, frugtbarhed og eksteriør. Egenskaberne er vægtet sammen i et samlet indekstal (NTM) ud fra deres økonomiske betydning. Målsætningen med avlsarbejdet er således, at frembringe den sundeste, stærkeste og dermed også mest produktionsøkonomiske ko.

Fodring


En højtydende ko, der producerer 35-40 liter mælk om dagen, skal have meget at æde. Den vil typisk æde ca. 70 kg foder i døgnet.

  • Koen har fire maver. Den største er vommen, som rummer ca. 150 liter.
  • Koen tygger drøv, dvs. den tygger foderet flere gange. Op til 10 timer i døgnet går med at tygge.
  • Malkekøer tilbydes som regel foder døgnet rundt. Det vil sige, at de kan æde så meget de vil af et eller flere fodermidler.
  • Alle økologiske malkekøer er på græs om sommeren. For de konventionelle køer er tallet ca. 16 pct.

Højtydende køer æder meget

Den højtydende kos foderoptagelse måles i kg tørstof, fordi vandindholdet i fodermidlerne er forskellige. Derfor er tørstofoptagelse det bedste mål for foderoptagelsen. En højtydende ko, der producerer 35-40 liter mælk om dagen æder 60-80 kg foder. Omregnet til kg tørstof svarer det til ca. 22 kg tørstof.

Grovfoder i form af græs eller ensilage udgør typisk 12-14 kg tørstof, mens tilskudsfoder udgør de resterende 8-10 kg tørstof. Foderet skal dække koens behov for energi, protein, fedt og mineraler. Derfor vurderes koens ration normalt på f. eks. hvor meget energi rationen indeholder (det kaldes foderenheder) og hvor meget protein koen får tildelt.

Ensilage er gærede planter

Om vinteren, og når køerne ikke kommer på græs, får køerne ensilage. Det kan være lavet af græs eller majs. Græsset høstes og lægger til tørring på marken et døgn, før det snittes og presses meget hårdt sammen i en stak eller silo. Herefter dækkes det med plastik, så al luft holdes ude, og der sker en forgæring. Ved forgæringen dannes stoffer, der konserverer græsset, så man kan fodre med det hele året. Der kan også laves ensilage af korn og majs, der høstes, før det er modent. Ensilagen opbevares i plansiloer eller i store stakke tæt ved gårdene. Sommetider pakkes ensilagen i mindre portioner. Det er de pakker, der ligger på markerne, med forskellig farve plastik omkring.

Koen kan udnytte biprodukter

Koen er enestående til at lave mælk ud af biprodukter, der ikke kan bruges til andet. Udover græs og andet grovfoder kan køerne også fodres med f.eks. hvedeklid, mask, majsbærme, rapskage og roepiller. Det er restprodukter fra fremstillingen af mel, øl, sprit, madolie og sukker.

Kraftfoderet består også af biprodukter

Køernes tilskudsfoder, som også kaldes kraftfoder, indeholder en stor andel biprodukter. Det kan være sojaskrå, rapskage, solsikkeskrå mv., der i princippet er biprodukter, efter at man har udvundet olien af frøene. Desuden indgår der korn, majs, ærter mv. i kraftfoderet.

Vitaminer og mineraler

Ud over grovfoder og kraftfoder får koen et tilskud af mineraler og vitaminer. I mange besætninger blandes grovfoder, kraftfoder og mineraler sammen i en blandervogn før det tildeles køerne. Så kalder man foderet for fuldfoder.

Koen tygger drøv

Koen tygger ikke så grundigt under optagelsen af foder. Men når den er færdig med at æde, lægger den sig og gylper foderboller op. Så kan den findele foderet ved at tygge det igen i ro og mag. Findelingen gør det nemmere for vommens mikroorganismer at angribe foderet, og samtidig blandes foderet med spyt, som regulerer vommens surhedsgrad. Det er vommens mikroorganismer der er årsagen til, at koen kan udnytte foder som andre dyr og mennesker ikke kan udnytte, fordi de kun har en mave.

Malkning


Rengøring inden malkning

Mælken dannes i mælkekirtlerne i koens yver. Yveret indeholder fire store mælkekirtler, der hver ender i en patte. Inden malkning rengøres pattespidserne grundigt med en nyvasket. Det er vigtigt, at pattespidserne er helt rene, så der hverken kommer snavs eller bakterier op i yveret eller ned i den udmalkede mælk. Hver ko har sin egen klud. Når koens patter vaskes stimuleres de samtidig, og mælken løber til.

Mælken kontrolleres

De første stråler fra hver af koens patter håndmalkes for at sikre, at mælken ser rigtig og sund ud: Hvis koen har yverbetændelse, kan det ses ved, at der er klumper i mælken, og så må mælken ikke blandes med mælken fra raske køer. Koen kan godt have yverbetændelse i én mælkekirtel uden at have det i de tre andre.

Malkning

Nu er koen parat til at blive malket. Malkemaskinens fire, pattekopper sættes på patterne, og mælken suges ud af yveret ved hjælp af et nænsomt undertryk – nøjagtigt som kalven gør det, når den dier hos sin mor. Det tager cirka fem minutter at malke en ko. Gennem malkemaskinens lukkede rørsystem løber mælken til en køletank, hvor den opsamles. Når mælken kommer ud af koen, er den 37 °C varm, men i køletanken sænkes temperaturen straks til 4 °C. Det forhindrer, at bakterier udvikler sig i mælken og sørger samtidig for, at den holder sig frisk. I nogle besætninger bliver køerne malket af en malkerobot. Robotten vasker patterne med bløde børster, masserer koens yver, sætter malkemaskinen på yveret og malker koen. Robottens computer registrerer, hvor mange gange koen bliver malket hver dag, og hvor megen mælk den giver. Hvis koen har yverbetændelse, malker robotten ikke koen. Koen bestemmer selv, hvornår den vil malkes, og har lært at gå hen til malkerobotten. Selvom det hele foregår automatisk, skal landmanden jævnligt holde øje med, at alt går rigtigt til.

Rå mælk

Den mælk, der malkes ud af koen og efterfølgende sendes til mejeriet, kaldes rå mælk. Den rå mælk består af 86 % vand. Resten er fedt, protein, kulhydrat (mælkesukker = laktose), vitaminer og mineraler som f.eks. kalcium, jod og zink. Mængden af disse stoffer, der kaldes tørstoffer, varierer fra den ene korace til den anden.

Kontrol på mejeriet

På mejeriet kontrolleres mælken for celler og kim. Jo lavere indholdet i mælken er af begge dele, jo flere penge får landmanden for sin mælk.

Hvad er celletal

Celler i mælk består dels af hvide blodlegemer, dels af celler fra yvervævet. De hvide blodlegemer er koens aktive forsvar mod infektion i yveret. En ko med såvel skjult som akut yverbetændelse udskiller derfor flere celler end en "rask" ko. Celler fra yvervævet betyder dog, at selv mælk fra helt sunde køer indeholder et mindre antal celler.

Hvad er kimtal

Kimtallet er et udtryk for antallet af bakterier i mælken. Dette tal siger noget om malkehygiejnen på gården - men også noget om, hvordan mælken har været opbevaret.

Økologisk Mælkeproduktion


Der er 348 økologiske malkekvægsbesætninger i Danmark. Ca. 10 % af den danske mælkeproduktion er økologisk. Knap hver tredje liter mælk, der sælges i butikkerne, er økologisk.

De væsentligste forskelle

De væsentligste regler for økologisk mælkeproduktion er:

  • Ingen brug af pesticider og handelsgødning i marken
  • Dyrene skal på græs om sommeren mellem 15. april og 1. november
  • Alt foder skal være økologisk dyrket
  • Andel af grovfoder skal være minimum 60 %
  • Foderet skal være GMO-frit (dvs. fri for genmodificerede afgrøder)
  • Kalve skal have mælk i 3 måneder
  • Dyrene skal have motion hver dag
  • Tilbageholdelsestid for mælk og kød, som kommer fra medicinbehandlede dyr er dobbelt så lang som i konventionelle besætninger.

De samme regler gælder for økologisk oksekødsproduktion.

Omlægningstid

Der går typisk to år fra en ejendom med malkekvæg begynder at dyrke marken økologisk til mælken og de øvrige produkter er godkendt som økologiske. Den periode kaldes omlægningstiden. Når kvægbrugeren vurderer, om en omlægning til økologi er økonomisk hensigtsmæssig, spiller især to forhold ind. Dels harmonien i bedriften, dvs. antallet af dyr i forhold til landbrugsarealet, som der er helt faste regler for, kaldet "harmonikrav" dels merprisen på mælken.

Relevante links vedr. økologisk mælkeproduktion:

Mejerier der indvejer økologisk mælk:

Arla
Thise
Naturmælk
Øllingegaard
Them
St. Clemens, Bornholm

Afsætningsforhold og indvejning generelt:

Mejeriforeningen

Rådgivning:

SEGES Økologi

Skole:

Kalø Økologisk Landbrugsskole

Forskning:

Icrofs Forskningscenter
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen