I Danmark er faderen til langt de fleste kalve en tyr, der har fået tappet sin sæd på en tyrestation, som er brugt til inseminering. Avlsarbejdet er baseret på udvælgelse af de avlsmæssigt bedste unge tyre på basis af genomiske tests. Ud fra kendskab til 10.000-50.000 positioner på DNA er det muligt at beregne det avlsmæssige niveau for dyrene med høj sikkerhed. Sæd fra disse udvalgte unge tyre bruges til insemineringer af almindelige brugskøer, samt som fædre til næste generation af unge insemineringstyre. Tyrenes mødre vælges blandt de avlsmæssigt bedste – ofte på grundlag af genomiske test.
Avlsmål
Alle malkeracerne i Danmark har en afbalanceret målsætning med avlsarbejdet – også kaldet avlsmålet. Det vil sige en målsætning, hvor vi via avlen både fremmer de egenskaber, som giver en højere mælke- og kødproduktion, og de egenskaber, der reducerer de omkostninger for koen, der er forbundet med produktionen. Det kan for eksempel være relateret til sundhed, kælvning, frugtbarhed og eksteriør. Egenskaberne er vægtet sammen i et samlet indekstal (NTM) ud fra deres økonomiske betydning. Målsætningen med avlsarbejdet er således, at frembringe den sundeste, stærkeste og dermed også mest produktionsøkonomiske ko.
En højtydende ko, der producerer 35-40 liter mælk om dagen, skal have meget at æde. Den vil typisk æde ca. 70 kg foder i døgnet.
- Koen har fire maver. Den største er vommen, som rummer ca. 150 liter.
- Koen tygger drøv, dvs. den tygger foderet flere gange. Op til 10 timer i døgnet går med at tygge.
- Malkekøer tilbydes som regel foder døgnet rundt. Det vil sige, at de kan æde så meget de vil af et eller flere fodermidler.
- Alle økologiske malkekøer er på græs om sommeren. For de konventionelle køer er tallet ca. 16 pct.
Højtydende køer æder meget
Den højtydende kos foderoptagelse måles i kg tørstof, fordi vandindholdet i fodermidlerne er forskellige. Derfor er tørstofoptagelse det bedste mål for foderoptagelsen.
En højtydende ko, der producerer 35-40 liter mælk om dagen æder 60-80 kg foder. Omregnet til kg tørstof svarer det til ca. 22 kg tørstof.
Grovfoder i form af græs eller ensilage udgør typisk 12-14 kg tørstof, mens tilskudsfoder udgør de resterende 8-10 kg tørstof. Foderet skal dække koens behov for energi, protein, fedt og mineraler. Derfor vurderes koens ration normalt på f. eks. hvor meget energi rationen indeholder (det kaldes foderenheder) og hvor meget protein koen får tildelt.
Ensilage er gærede planter
Om vinteren, og når køerne ikke kommer på græs, får køerne ensilage. Det kan være lavet af græs eller majs. Græsset høstes og lægger til tørring på marken et døgn, før det snittes og presses meget hårdt sammen i en stak eller silo. Herefter dækkes det med plastik, så al luft holdes ude, og der sker en forgæring. Ved forgæringen dannes stoffer, der konserverer græsset, så man kan fodre med det hele året. Der kan også laves ensilage af korn og majs, der høstes, før det er modent. Ensilagen opbevares i plansiloer eller i store stakke tæt ved gårdene. Sommetider pakkes ensilagen i mindre portioner. Det er de pakker, der ligger på markerne, med forskellig farve plastik omkring.
Koen kan udnytte biprodukter
Koen er enestående til at lave mælk ud af biprodukter, der ikke kan bruges til andet. Udover græs og andet grovfoder kan køerne også fodres med f.eks. hvedeklid, mask, majsbærme, rapskage og roepiller. Det er restprodukter fra fremstillingen af mel, øl, sprit, madolie og sukker.
Kraftfoderet består også af biprodukter
Køernes tilskudsfoder, som også kaldes kraftfoder, indeholder en stor andel biprodukter. Det kan være sojaskrå, rapskage, solsikkeskrå mv., der i princippet er biprodukter, efter at man har udvundet olien af frøene. Desuden indgår der korn, majs, ærter mv. i kraftfoderet.
Vitaminer og mineraler
Ud over grovfoder og kraftfoder får koen et tilskud af mineraler og vitaminer. I mange besætninger blandes grovfoder, kraftfoder og mineraler sammen i en blandervogn før det tildeles køerne. Så kalder man foderet for fuldfoder.
Koen tygger drøv
Koen tygger ikke så grundigt under optagelsen af foder. Men når den er færdig med at æde, lægger den sig og gylper foderboller op. Så kan den findele foderet ved at tygge det igen i ro og mag. Findelingen gør det nemmere for vommens mikroorganismer at angribe foderet, og samtidig blandes foderet med spyt, som regulerer vommens surhedsgrad. Det er vommens mikroorganismer der er årsagen til, at koen kan udnytte foder som andre dyr og mennesker ikke kan udnytte, fordi de kun har en mave.
Rengøring inden malkning
Mælken dannes i mælkekirtlerne i koens yver. Yveret indeholder fire store mælkekirtler, der hver ender i en patte. Inden malkning rengøres pattespidserne grundigt med en nyvasket. Det er vigtigt, at pattespidserne er helt rene, så der hverken kommer snavs eller bakterier op i yveret eller ned i den udmalkede mælk. Hver ko har sin egen klud. Når koens patter vaskes stimuleres de samtidig, og mælken løber til.
Mælken kontrolleres
De første stråler fra hver af koens patter håndmalkes for at sikre, at mælken ser rigtig og sund ud: Hvis koen har yverbetændelse, kan det ses ved, at der er klumper i mælken, og så må mælken ikke blandes med mælken fra raske køer. Koen kan godt have yverbetændelse i én mælkekirtel uden at have det i de tre andre.
Malkning
Nu er koen parat til at blive malket. Malkemaskinens fire, pattekopper sættes på patterne, og mælken suges ud af yveret ved hjælp af et nænsomt undertryk – nøjagtigt som kalven gør det, når den dier hos sin mor. Det tager cirka fem minutter at malke en ko. Gennem malkemaskinens lukkede rørsystem løber mælken til en køletank, hvor den opsamles. Når mælken kommer ud af koen, er den 37 °C varm, men i køletanken sænkes temperaturen straks til 4 °C. Det forhindrer, at bakterier udvikler sig i mælken og sørger samtidig for, at den holder sig frisk. I nogle besætninger bliver køerne malket af en malkerobot. Robotten vasker patterne med bløde børster, masserer koens yver, sætter malkemaskinen på yveret og malker koen. Robottens computer registrerer, hvor mange gange koen bliver malket hver dag, og hvor megen mælk den giver. Hvis koen har yverbetændelse, malker robotten ikke koen. Koen bestemmer selv, hvornår den vil malkes, og har lært at gå hen til malkerobotten. Selvom det hele foregår automatisk, skal landmanden jævnligt holde øje med, at alt går rigtigt til.
Rå mælk
Den mælk, der malkes ud af koen og efterfølgende sendes til mejeriet, kaldes rå mælk. Den rå mælk består af 86 % vand. Resten er fedt, protein, kulhydrat (mælkesukker = laktose), vitaminer og mineraler som f.eks. kalcium, jod og zink. Mængden af disse stoffer, der kaldes tørstoffer, varierer fra den ene korace til den anden.
Kontrol på mejeriet
På mejeriet kontrolleres mælken for celler og kim. Jo lavere indholdet i mælken er af begge dele, jo flere penge får landmanden for sin mælk.
Hvad er celletal
Celler i mælk består dels af hvide blodlegemer, dels af celler fra yvervævet. De hvide blodlegemer er koens aktive forsvar mod infektion i yveret. En ko med såvel skjult som akut yverbetændelse udskiller derfor flere celler end en "rask" ko. Celler fra yvervævet betyder dog, at selv mælk fra helt sunde køer indeholder et mindre antal celler.
Hvad er kimtal
Kimtallet er et udtryk for antallet af bakterier i mælken. Dette tal siger noget om malkehygiejnen på gården - men også noget om, hvordan mælken har været opbevaret.
Der er 348 økologiske malkekvægsbesætninger i Danmark. Ca. 10 % af den danske mælkeproduktion er økologisk. Knap hver tredje liter mælk, der sælges i butikkerne, er økologisk.
De væsentligste forskelle
De væsentligste regler for økologisk mælkeproduktion er:
- Ingen brug af pesticider og handelsgødning i marken
- Dyrene skal på græs om sommeren mellem 15. april og 1. november
- Alt foder skal være økologisk dyrket
- Andel af grovfoder skal være minimum 60 %
- Kalve skal have mælk i 3 måneder
- Dyrene skal have motion hver dag
- Tilbageholdelsestid for mælk og kød, som kommer fra medicinbehandlede dyr er dobbelt så lang som i konventionelle besætninger.
De samme regler gælder for økologisk oksekødsproduktion.
Omlægningstid
Der går typisk to år fra en ejendom med malkekvæg begynder at dyrke marken økologisk til mælken og de øvrige produkter er godkendt som økologiske. Den periode kaldes omlægningstiden. Når kvægbrugeren vurderer, om en omlægning til økologi er økonomisk hensigtsmæssig, spiller især to forhold ind. Dels harmonien i bedriften, dvs. antallet af dyr i forhold til landbrugsarealet, som der er helt faste regler for, kaldet "harmonikrav" dels merprisen på mælken.
Relevante links vedr. økologisk mælkeproduktion:
Mejerier der indvejer økologisk mælk:
Arla
Thise
Naturmælk
Øllingegaard
Them
St. Clemens, Bornholm
Afsætningsforhold og indvejning generelt:
Mejeriforeningen
Rådgivning:
Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Skole:
Kalø Økologisk Landbrugsskole
Forskning:
Icrofs Forskningscenter
