MENU
Blomstrende grøftekant

Naturtjek

De fleste landmænd ønsker at tilgodese naturen på deres bedrift, fx de levende hegn, vandhuller og små naturområder mellem markerne. Men mange er usikre på, hvilke indsatser, der gavner naturen mest.

Hvad er et Naturtjek?

Et Naturtjek er et produkt til landmænd, der giver dem et overblik over, hvordan de kan tilgodese naturen på deres ejendom. 
Med et Naturtjek i bagagen får landmanden et enkelt og fagligt redskab, der giver overblik over, hvordan man bedst kan beskytte, forvalte  eller etablere ny natur på bedriften.

Hvorfor få et Naturtjek?

Med et Naturtjek har vi fokus på at finde de løsninger, der passer bedst til den enkelte bedrift, så natur og driftspraksis går op i en højere enhed. Vi guider landmanden til at lave den indsats, der giver allerstørst effekt for natur og biodiversitet.

Hvordan foregår et Naturtjek i praksis?

Med et Naturtjek får landmanden besøg af en specialuddannet naturkonsulent, som sammen med landmanden gennemgår bedriften med henblik på:

  1. ud fra et enkelt scoresystem at kortlægge og værdisætte de enkelte naturelementer, fx diger, levende hegn, vandhuller og andre småbiotoper, som findes på ejendom
  2. at skabe overblik over, hvordan de enkelte naturelementers værdi kan bevares eller højnes.  

Vi gennemgår den nuværende praksis omkring dyrehold, indsatser, fremtidsønsker m.m., og giver på den baggrund konkrete anvisninger og løsninger på, hvordan det bedst mulige samspil kan opnås mellem naturindhold, driftspraksis, regler/tilskud og økonomi. 

Dette munder ud i en samlet kortlægning over alle de konkrete indsatser, som kan udføres for at bevare og øge naturindhold på bedriften. Når kortlægningen er færdig, får landmanden en plan og et elektronisk kort med værdisætning af bedriftens natur.

I 2019 tilbyder vi et introduktionstilbud på Naturtjek.

Mere Info

Hvis du er interesseret i at få lavet et Naturtjek på din ejendom, kan du kontakte Naturchef Heidi Buur Holbeck på hbh@seges.dk eller på telefon 8740 5450.

Læs mere om Naturtjek i denne artikel

Hør hvad en landmand har fået ud af sit Naturtjek

Se videoen: 3 nemme tiltag som booster naturen



Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen