MENU
Rækker af nysåede afgrøder

Bierne i landbrugslandet

Bestøverne er under pres. Derfor har SEGES gennem årene taget en række initiativer til fordel for bierne i landbrugslandet.

Foto: Morten D.D.Hansen

De tamme honningbier er uden tvivl insekt-verdenens kendisser. Men det er de vilde bier, der er naturens superhelte.

Vidste du, at der findes hele 286 forskellige arter af vilde bier i Danmark? Som de fleste superhelte lever de vilde bier en flittig – men ofte ubemærket – tilværelse på vores naturarealer. Her sørger de for at bestøve planter og buske; en proces der er nødvendig for planternes frøsætning og frugtdannelse. 

De vilde bier er på den måde med til at sikre, at vores økosystemer forbliver velfungerende og artsrige. Samtidig kan de tage æren for, at planteavlere år efter år kan høste udbytte på deres marker og i deres plantager. 

En ydelse som leveres af naturen helt kvit og frit!

Hjælp insekterne

Men bierne er ikke de eneste insekter, der har brug for lidt ekstra omsorg.

Viceformand i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen gav tilbage i januar 2018 via DR en opfordring videre til sine landmandskolleger, som handler om at være opmærksomme på at passe på insekterne. Hendes konkrete opfordring lød:

- Vi skal være mere uordentlige!

- Det er utrolig vigtigt, at vi har mange insekter derude, og det vil vi gerne bidrage til. Hvis vi lærer at blive lidt mere u-ordentlige og for eksempel ikke altid fjerner de døde træer i vores læhegn, så vil det være rigtig godt for insekterne, sagde Lone Andersen til DR.

På Lone Andersens eget landbrug lader de for eksempel græsbræmmer stå rundt om på markerne, og nogle gamle grusgrave har fået lov til at stå, så de nu er søer, hvor der om sommeren vokser vilde blomster, og stadig flere insekter som guldsmede og sommerfugle kommer til.

Læs hele artiklen hos DR og se også den infografik, som DR har lavet på baggrund af anbefalingerne fra SEGES.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen