Vi udvikler it-programmer, som rådgivere og landmænd kan bruge til planlægning, registrering, optimering og dokumentation af planteproduktionen. De senere år har vi suppleret med apps - blandt andet Kemitjek og Farmtracking.
Vi har udviklet Mark Online, som i dag rummer informationer om cirka 90 procent af de danske marker. Filosofien er, at en information kun skal indtastes én gang, hvorefter både landmanden, medhjælperne og rådgiverne kan se og bruge den. Konceptet er unikt og enestående – også i international sammenhæng.
Vi står for Middeldatabasen, som indeholder alle oplysninger om planteværnsmidler og Planteværn online. Her kan landmanden få et svar på, om der er behov for at sprøjte marken, ved at indtaste oplysninger om blandt andet afgrøden, vækststadie, sygdomme, skadedyr og ukrudt.
Det er godt at kunne høste høje udbytter i marken, men det, der virkelig tæller, er dækningsbidraget, når udgifterne til gødning, sprøjtemidler, maskiner og arbejde er trukket fra. Vi gør derfor meget ud af at indlægge økonomiske betragtninger, når vi præsenterer resultater fra vores forsøg.