For Kaj Munck er der ikke bare en enkelt god grund til at være landmand. Det at være landmand er en livsstil, hvor der er mange glæder. Men én af de vigtigste faktorer er arbejdet i naturen.
Når man taler med 59-årige Kaj Munck fra Jyderup ved Fakse, kan man nærmest føle naturen: Man kan mærke den friske luft, høre lyden af traktoren og se dyrelivet, som omfavner en. For når Kaj Munck taler om sin hverdag, er det med så megen passion, at man ikke er i tvivl om, at naturen har en helt særlig plads i hans hverdag.
- Jeg føler, at jeg bliver en del af naturen omkring mig, når jeg er ude på marken. Fasaner, som løber rundt på marken. Rådyr, som går og græsser. Rovfugle, som er ude efter rotter, mus og småfugle, siger han og tilføjer:
- For nylig så jeg en glentefamilie, som snuppede en hel rotterede på marken. Fem meter fra, hvor jeg kørte med min traktor. Oplevelser som denne er helt unik, og der er ikke mange andre erhverv, hvor man på den måde bliver ét med naturen, siger han.
Ser effekten med det samme
Kaj Munck har været landmand stort set hele sit liv - kun afbrudt af nogle år i Livgarden. For ham er det en livsstil. Udover at have jordbrug har han svineproduktion.
Selvfølgelig passer vi på naturen, og vi bruger ikke mere kemi end højst nødvendigt. Det, som mange uden for landbruget ikke tænker på, er, at det her altså også skal være vores levebrød i morgen. Alle de landmænd, jeg kender, gør, hvad de kan, for at passe på den gave, naturen er.
Landmand Kaj Munck
Vi startede med 60 søer og 17 hektar jord. I dag har vi 400 søer og 200 hektar jord, fortæller han.
Det, at være i ét med naturen, er en ting. Noget andet er den glæde, der er ved at mærke, at man gør en forskel:
- Man mærker effekten med det samme. Når der er faringer, er jeg forbi flere gange for at se, at det går planmæssigt. Og er der et par kolde grise, sørger jeg for, at de bliver tørret af og får varmen. Og senere på dagen ligger de og dier ved soen. Der tænker man bare ”YES!”. Det at redde et griseliv og have gjort en forskel, er virkelig stort. Den samme følelse får jeg i marken, når jeg kan se, at de ting vi gør, virker, siger han.
Man skal passe på naturen
I disse år er der ekstra meget fokus på at beskytte naturen – og landmænd bliver ofte beskyldt for ikke at gøre det godt nok. Men den kritik giver Kaj Munck ikke meget for:
- Selvfølgelig passer vi på naturen, og vi bruger ikke mere kemi end højst nødvendigt. Det, som mange uden for landbruget ikke tænker på, er, at det her altså også skal være vores levebrød i morgen. Alle de landmænd, jeg kender, gør, hvad de kan, for at passe på den gave, naturen er.
Det kommer også til udtryk, når han og medarbejderne er i marken og ser dyreliv lige dér, hvor der skal sprøjtes.
- Der er mange forskellige dyrearter herude. Og det sker, at der er unger, der hvor vi skal sprøjte. For eksempel vibeunger eller harekillinger. Dér sætter vi da lige en pind, så vi ved, at vi skal slå sprøjten fra i det område. Det er ikke noget, vi taler om - det er bare noget, vi gør. Vi beskytter selvfølgelig der, hvor vi kan, slutter han.
