Fodermester Helle Rosenkilde drives af den frihedsfølelse, der er i landbruget. Hun trives bedst med frihed under ansvar og ser hverken samarbejde eller faste malketider som modsætninger til frihed.
Jeg er bedst til at arbejde med mindre besætninger. Mine evner sættes mest i spil, når jeg kender hver enkelt ko rigtig godt, og det gør jeg her på Kammergave, hvor vi har 90 økologiske krydsningskøer. Jeg kan ofte spotte, om en ko er syg eller i brunst, fordi jeg registrerer, når den opfører sig bare en lille smule anderledes – for eksempel, hvis den kigger på mig på en ny måde.
Sådan fortæller Helle Rosenkilde, mens hun viser rundt på gården Kammergave ved Sorø. Og man skal ikke gå mange meter ved siden af hende, før man mærker arbejdsglæden. Hun er fodermester og sammen med kollegaen Christian Dolby er hun ansvarlig for den daglige drift af Kammergave, som både danner ramme om et økologisk landbrug og et botilbud for psykisk udfordrede mennesker. Det hele ejes af en fond, som så har ansat Helle Rosenkilde. Derfor kan det undre, at Helle peger på frihed og på muligheden for at være ”herre i egen mark”, når hun fortæller, hvorfor hun er landmand. Men Helle Rosenkilde behøver ikke at eje for at føle ejerskab.
- Jeg elskerne markerne, og jeg elsker køerne, og jeg føler, at de er mine, selv om jeg ikke ejer dem på papiret.
Nørder excel-arket om aftenen
Helle Rosenkilde er en stor frihedselsker, og med hendes egne ord er hun ikke god til at have en overordnet, som sætter meget strikse rammer for, hvordan arbejdet skal udføres. Det betyder dog ikke, at hun ikke kan trives i samarbejde med kollegaen Christian eller eleverne.
Jeg nyder at være god til mit arbejde, og det får jeg mulighed for at være her. Derfor kommer også frihedsfølelsen, og den er faktisk intakt, selv om der naturligvis er mange faste rutiner i landbruget, og det faktum, at jeg aldrig kunne finde på at gå hjem, før mine køer er ordentligt passet.
Fodermester Helle Rosenkilde
- Vi har lavet mange små tilpasninger de sidste halvandet år, og jeg nyder, at man kan være i dialog med de andre ansatte om, hvordan vi får det her til at fungere, så det giver mening for alle. Lige nu er det sådan, at jeg afleverer børnene om morgenen, og så står jeg næsten altid for malkning kl. 08. Det er her, jeg fra starten af dagen kan få en fornemmelse af, om køerne har det, som de skal, fortæller Helle, som også kan nå at hente børnene om eftermiddagen og få nogle gode timer med dem der.
- Og så er det tit om aftenen, at jeg kan tænde computeren og kigge på tallene. Jeg er lidt af en nørd i forhold til excel-ark og DLBR, og jeg elsker at analysere tallene og holde dem op imod de observationer, jeg selv og mine kolleger gør i stalden eller på marken. Hvorfor er den ko faldet lidt i ydelse eller vægt? Så for mig består frihedsfølelsen også i, at livet som landmand er så varierende. Man tager beslutninger både på kontoret, i stalden og når vi sidder over formiddagskaffen på Kammergave, forklarer Helle Rosenkilde, som har været fodermester i halvandet år. Og resultaterne taler for sig selv. Besætningens celletal er næsten halveret i løbet af det sidste halve år, og frekvensen af stofskiftesygdomme er styrtdykket.
- Jeg nyder at være god til mit arbejde, og det får jeg mulighed for at være her. Derfor kommer også frihedsfølelsen, og den er faktisk intakt, selv om der naturligvis er mange faste rutiner i landbruget, og det faktum, at jeg aldrig kunne finde på at gå hjem, før mine køer er ordentligt passet.”
