Sorter screenes
DLF Seeds høster, presser og analyserer ca. 300 prøver af græs- og kløversorter. Virksomhedens mål er at finde de arter og sorter, som har det højeste udbytte af udvundet protein og værdifulde fibre. Under vejs testes i samarbejde med Vestjyllands Andel metoder til hurtigt at bestemme proteinindholdet i proteinkoncentratet.
Herefter afprøver DLF Seeds i samarbejde med SEGES udvalgte græs- og kløverblandinger i markforsøg fire steder i landet over to vækstsæsoner. Der måles totaludbytte og udbytte af udvundet protein, og det undersøges om mængden af udvundet protein påvirkes af høsttidspunktet.
Hvor godt proteinkoncentratet kan fordøjes bestemmes af Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab.
Endelig laboratorietester SEGES udvalgte fiberprøver for biogaspotentiale.
Høstteknik udvikles
MaksiGrass og Kverneland Group står for at udvikle en høstteknologi, som høster græs og kløver til proteinfremstilling så skånsomt som muligt og uden at neddele, dvs. snitte, græsset under høstningen. Almindelig finsnitning testes til sammenligning.
Maskinerne testes ad flere omgange på Ausumgaard for bl.a. brændstofforbrug, køreskader på jorden og arbejdsflow. Det sidste i samarbejde med Maskinstation Martin Børsting. MaksiGrass og Kverneland Group tilpasser høstmaskinerne efter testkørslerne, og maskinerne præsenteres på Græsland 22 og ØkoMarkdag.
Der arbejdes også på teknisk løsning på omlæsning af græs og kløver til lastbiltransport
Testene omfatter også omlæsning af græs og kløver til lastbiltransport i samarbejde med Semita Aps.
Neddeling optimeres
Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi, står for at udvikle og demonstrere den mest velegnede teknik til at neddele, dvs. snitte, helt græs og kløver før saftpresningen på bioraffinaderiet. Det sker i samarbejde med virksomheder med forskellige neddelingsløsninger.
Jo mere græs og kløver neddeles, jo højere et saft- og proteinudbytte kan skruepressen efterfølgende presse ud af biomassen. Processen skal synkroniseres med kapaciteten i resten af raffineringsprocesserne.
På demoanlægget i Foulum afprøver Aarhus Universitet forskellige neddelingsmetoder, som sammenlignes med demoanlæggets græssnitter.
Målet er at optimere neddelingen, så udvindingen af græsprotein på bioraffinaderiet bliver så effektiv som mulig.
Tanniner udvindes
Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, vil i samarbejde med Københavns Universitet Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab teste muligheden for at udvinde bioaktive stoffer, som kan mindske infektioner med indvoldsorm i husdyr. I første omgang med fokus på tanniner.
Aalborg Universitet udvikler en oprensningsteknik for tanniner, og Københavns Universitet tester tanninkoncentraternes effekt på indvoldsorm.
Forsøgene skal afklare, om det er muligt at udvinde et tanninkoncentrat med effekt på indvoldsorm, som kan bruges i fodertilskud. Et sådant produkt vil være en attraktiv salgsvare og kan gavne økonomien i fremstillingen af græsprotein.
Tanniner udvindes af sidestrømmene, som er restprodukter fra produktionen af græsprotein.
Miljø- og klimaaftryk dokumenteres
I 2018 lancerede EU en ny fælleseuropæisk standard for dokumentation af produkters miljø- og klimaaftryk (PEF).
Syddansk Universitet, Institut for Grøn Teknologi, har påtaget sig opgaven med at lave PEF-dokumentation for græsprotein og foderblandinger med græsprotein i tæt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Vestjyllands Andel og SEGES.
Det forventes, at de foderstoffirmaer, som går i gang med at handle med græsproteinfoder, vil få en markedsfordel af at bruge PEF-dokumentationen.
