MENU
Græssnitter
2. september 2021

Anden neddelingsteknik kan hæve proteinudbyttet

I år 2 af projektet Græs-prof er der på Aarhus Universitets demoplatform i Foulum lavet forsøg med en helt anden teknik til neddeling af græsset, før det går i skruepressen, hvor den proteinholdige saft presses af.

Teknikken er udviklet med inspiration fra biogasanlæg, hvor man også skal neddele materialerne for at få et godt gasudbytte.

Med denne neddelingsteknik bliver det snittede græs blandet med grønsaft fra skruepressen, og den vandige opslæmning bliver derefter pumpet igennem en Rotacutter og en Disruptor af fabrikatet Vogelsang.

På den måde bliver græsmaterialet voldsomt neddelt, hvilket fjerner problemet med tilstopning i indfødningen til skruepressen, som har været et problem med frisk snittet græs. 

De foreløbige opgørelser fra forsøget tyder på, at denne teknik kan øge proteinudbyttet markant i forhold til de teknikker, der hidtil har været afprøvet på demoplatformen i Foulum.

Nedenfor kan du se en video fra forsøget og høre forsker Morten Ambye-Jensen, der leder forsøget, fortælle om konceptet.

 

This contact box currently has no contact specified or has an unknown contact specified. Edit component properties to specify a contact.
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen