MENU
21. april 2015

50 år i svinebrugets tjeneste

Avlsassistent Villy Mundt kan 1. maj fejre 50 års jubilæum som medarbejder i SEGES Videncenter for Svineproduktion, hvor han arbejder med scanning og bedømmelse af avlsdyr.

Villy Mundt, 72 år, fik i 1965 efter afsluttet driftsledereksamen fra Gråsten Landbrugsskole ansættelse som leder af Fyns lokale svineforsøgsstationen i Langeskov på Østfyn, og i 1981 blev han også leder af Forsøgsstationen Fyn, et arbejde han fortsatte indtil forsøgsstationen lukkede i 1993.

Siden da har Villy Mundt arbejdet med scanning og bedømmelse af avlsdyr i svineproduktionen, der primært foregår ude på de landmandsejede avlscentre. Han arbejder nu med base i hjemmet i Langeskov.

Trods jubilæet har Villy Mundt ikke planer om at gå på pension, men ønsker at fortsætte så længe han fysisk og fagligt kan varetage opgaverne.

50-års jubilaren er gift og har tre børn.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen