MENU
18. februar 2021

Bæredygtighed - vi vil høre din mening

SEGES sætter fokus på bæredygtig landbrugsproduktion og vil gerne høre landmænds, rådgiveres og andres holdninger til muligheder og udfordring med den bæredygtige udvikling.
Hvilke muligheder og udfordringer oplever du i arbejdet med bæredygtig udvikling? 

Det stiller SEGES stille skarpt på i en gratis virtuel workshop om bæredygtig udvikling. Workshoppen er målrettet landmænd, rådgivere og andre interesserede. 

- Bæredygtighed er nutidens og fremtidens konkurrenceparameter, og for landbrugs- og fødevaresektoren. Vi vil gerne inddrage landmænd, rådgivere og interessenter inden for landbrugserhvervet i arbejdet med bæredygtig udvikling i vores erhverv, siger konsulent Mille Møller Nielsen fra SEGES Strategi & Vækst, som har taget initiativet til workshoppen. 

- Lige nu arbejder vi på et projekt, der skal sikre, at landmænd fremadrettet kan imødekomme kommende krav fra den finansielle sektor og andre interessenter, herunder afsætningsvirksomheder og forbrugere i forhold til klima og bæredygtighed. I den forbindelse vil vi sammen med landmænd, rådgivere og interessenter inden for landbrugserhvervet undersøge, hvordan vi understøtter ledelse af en bæredygtig udvikling af landbrugsvirksomheden. Vi er interesseret i, at vi sammen kan finde løsninger, der understøtter den bæredygtige udvikling i landbrugserhvervet, og derfor afholder vi denne åbne workshop, forklarer Mille Møller Nielsen.

På workshoppen vil der være inspirationsoplæg fra Anne-Louise Thon, partner og medstifter SDG Invest, Jens Kr. Møller, adm. direktør DLR Kredit og Niels Dengsø, bestyrelsesformand AP Pension, bestyrelsesformand DLG, direktør og ejer af landbrugsvirksomheden Skralborg. De vil hver give et kort oplæg inden de efterfølgende gruppediskussioner. 

Fakta om workshoppen
Afholdes fredag 5. marts kl. 9.00-12.00
Tilmelding senest 1.marts 2021 via dette link: https://www.tilmeld.dk/baeredygtigudvikling2021 





Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen