MENU
12. november 2015

Dårligt år for majsdyrkerne

Årets høst er så godt som færdig. Særligt i en del områder i Jylland bliver udbyttet under middel. Årsagen er det kolde vejr i for- og midsommer.
Der dyrkes knapt 200.000 hektar med majs i Danmark
Der dyrkes knapt 200.000 hektar med majs i Danmark
Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

Det bliver langt fra et jubelår for de landmand, der har udlagt en del af markerne til majs. Høsten er stort set afsluttet, og den bliver noget under middel. Det fortæller Martin Mikkelsen, landskonsulent i SEGES Planter & Miljø.

- Udbytterne bliver i Vest-, Midt-, og Nordjylland på 20-25 procent under normalen. I resten af landet ligger vi på 0-10 procent mindre, end en normalhøst. Der er dog tale om meget store lokale udsving helt nede på markniveau, siger Martin Mikkelsen.

Lunt efterår hjalp

Årsagen til den dårlige høst skal primært findes i køligt vejr og blæst i maj, juni og juli. Særligt i Vestjylland var majsens vækst også meget generet af kraftig vind. Fra at ligne en reel katastrofehøst rettede billedet sig dog noget mod slutningen af vækstsæsonen, hvor lunt og solrigt vejr hjalp majsen på vej.

- Udbyttet blev bestemt bedre, end det så ud til en overgang tidligere på året, fastslår Martin Mikkelsen.

Majs bruges i Danmark næsten udelukkende til grovfoder til køer.

Fakta

Der dyrkes knapt 200.000 hektar med majs i Danmark.

85 procent af majs er helsæd, de resterende 15 procent er kolbe og kernemajs.

Majs er en tropisk plante, som trives bedst ved 30 C grader.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen