MENU
28. august 2015

Danske landmænd er højeffektive - på trods

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi drager konklusioner om landbrugets effektivitet på forkert baggrund, mener SEGES direktør Ejnar Schultz.
SEGES direktør Ejnar Schultz mener, at IFRO dømmer danske landmænd på et forkert grundlag.
SEGES direktør Ejnar Schultz mener, at IFRO dømmer danske landmænd på et forkert grundlag.
Foto: SEGES P/S

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

Det er på forkerte præmisser, når IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi) i en rapport hævder, at danske landmænd er dårligere end deres udenlandske kolleger til at udnytte deres ressourcer og ikke får stort nok udbytte af deres investeringer i form af forbedret produktivitet og indtjening.

Det mener Ejnar Schultz, der er direktør for SEGES’ afdeling for økonomi og virksomhedsledelse.

- Den væsentligste anke mod IFRO’s konklusioner er, at de ikke tager hensyn til rammevilkårene, som langt hen ad vejen bestemmer forudsætningerne og grundlaget for produktionen. Samtidig korrigeres der ikke for finansielle udgifter, når det påstås, at danske landmænd ikke er dygtige nok, siger han.

Rapport er selvmodsigende

Ejnar Schultz påpeger, at rapporten er selvmodsigende, da den på den ene side påstår den, at danske landmænd ikke er dygtige nok, mens den på den anden side indirekte erkender, at den ”tekniske efficiens”, altså produktivitet og effektivitet er høj i Danmark sammenlignet med mange andre lande.

- IFRO’s kritik går derfor på den ”økonomiske efficiens”. Det siger ikke nødvendigvis noget om landmændenes evner, men er i højere grad et mål for konkurrenceevnen.

- Den ”økonomiske efficiens” måles til at være dårligere, men IFRO giver selv forklaringen i et højere omkostningsniveau i Danmark. På den baggrund viser undersøgelsen således intet om, at de danske landmænd er mindre produktive og effektive end andre lande, men blot at de danske rammevilkår er dårligere og gældsbelastningen højere, siger Ejnar Schultz.

Højt omkostningsniveau

De dårligere rammevilkår ses blandt andet af, at der kræves relativt mere jord for at producere et slagtesvin i Danmark, at dansk korn i modsætning til for eksempel tysk korn skal tilsættes protein for at kunne anvendes til foder, at der hos nogle udenlandske konkurrenter ydes tilskud til solceller og biogas osv. Dertil kommer et betydeligt højere niveau for afgifter og timelønninger. Alt sammen forhold, som den enkelte landmand ikke kan påvirke.

- Andre undersøgelser viser, at danske landmænd ligger i top, når det gælder produktivitet og effektivitet Det gælder for eksempel mælkeydelse pr. ko, antal smågrise pr. so eller fodereffektiviteten i slagtesvineproduktionen. Hvis ikke danske landmænd var højeffektive, ville dansk landbrug ganske enkelt ikke kunne eksistere med de relativt dårlige rammevilkår og den høje gæld, siger Ejnar Schultz.

Fastlåst situation

IFRO hævder endvidere, at den høje gæld skyldes, at der er overinvesteret. Det er kun delvist korrekt. Den høje gæld skyldes altovervejende høje jordpriser op gennem 00’erne, da jordpriserne steg sammen med boligpriserne, aktiemarkedet og mange andre aktiver. Samtidig har danske landmænd måttet investere massivt for at honorere krav til miljø og dyrevelfærd – investeringer, der ikke i sig selv giver større afkast.

- Vi anerkender rapportens bemærkninger vedrørende den store spredning i effektivitet og indtjening i landbruget. Det skyldes langt hen ad vejen, at en gruppe bedrifter er fastlåst i en situation med høj gæld eller et nedslidt produktionsapparat, uden mulighed for at investere eller skifte ejer. Det er vi i SEGES og den øvrige del af rådgivningssystemet meget opmærksomme på, og der bliver hver dag arbejdet stenhårdt på at løfte den svageste gruppe eller sikre dem de bedst mulige betingelser at forlade erhvervet på, siger Ejnar Schultz.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen