MENU
19. juli 2019

Så er det tid at søge ind på efterårets eliteuddannelse for landmænd

Første hold studerende melder positivt tilbage, og nu åbnes der for næste hold studerende, som skal begynde til november.
Nu lyder startskuddet for en ny ansøgningsrunde til den særlige uddannelse for innovative landmænd. Fristen for ansøgninger er 4. oktober, med studiestart er 28.-29. november 2019. Forløbet varer syv dage, strakt ud over en periode på fem måneder – det vil sige, at det kan gennemføres samtidig med, at man passer sit arbejde. Der er max. 25 deltagere på et hold. Foto: Thomas Fechtenburg.
Nu lyder startskuddet for en ny ansøgningsrunde til den særlige uddannelse for innovative landmænd. Fristen for ansøgninger er 4. oktober, med studiestart er 28.-29. november 2019. Forløbet varer syv dage, strakt ud over en periode på fem måneder – det vil sige, at det kan gennemføres samtidig med, at man passer sit arbejde. Der er max. 25 deltagere på et hold. Foto: Thomas Fechtenburg.
Foto: Thomas Fechtenburg

Med opbakning fra Miljø- og Fødevareministeriet lancerede SEGES og Via University College sidste år en helt ny eliteuddannelse for landmænd. Uddannelsen er en overbygning på den uddannelse, landmanden allerede har – for eksempel jordbrugsteknolog, faglært landmand, agrarøkonom eller anden relevant uddannelse.

Det første hold studerende var ’prøvekaniner’ for hvordan uddannelsen helt præcis skal skrues sammen. Se videoerne herunder, hvor tre af de tidligere kursister fortæller om deres udbytte.

Nu lyder startskuddet for en ny ansøgningsrunde. Fristen for ansøgninger er 4. oktober – studiestart er 28.-29. november. Læs mere her.

- Uddannelsen sigter mod at klæde danske landmænd på til den fremtid, som vi - og de som landmænd - står overfor. Forløbet er designet til at opkvalificere og inspirere dygtige landmænd til at arbejde mere strategisk med innovation og forretningsudvikling i egen virksomhed, siger udviklingschef i SEGES, Jakob Lave.

 

Fakta om uddannelsen 

Forløbet varer syv dage, fordelt på fem måneder – det vil sige, at det kan gennemføres samtidig med, at man passer sit arbejde. Der er max. 25 deltagere på et hold. 
Netværk prioriteres højt på uddannelsen, og en del af indholdet er målrettet landbrugserhvervet og rollen som ejerleder i en innovationsvirksomhed. Der veksles mellem teori og praksis, skolebænk og besøg, gruppearbejde og selvstudier.

Efter eliteprogrammet kan du:
Analysere og vurdere forretningsmodeller og værdikæder
Udvikle nye innovative forretningsmodeller og værdikæder målrettet egen virksomhed
Lede strategiske forandringer og sikre implementering i egen virksomhed
Vidensdele blandt ligesindede, og udvikle dit netværk i et fortroligt rum.
Praktisk information
Studiestart 28.-29. november 2019
Herefter yderligere 5 undervisningsdage + 3 webinarer + afsluttende eksamen d. 30. eller 31. marts 2020.
Ansøgningsfrist: 4 oktober 2019.
Pris: 28.500 kr. (ekskl. moms)

Undervisningen finder primært sted i Østjylland. Eventuelt placeres nogle undervisningsdage andre steder, alt efter hvor deltagerne kommer fra.

Du tilmelder dig her.



Eliteprogram for Innovative Landmænd - Niels Hedermann, Klovborg Landbrug from SEGES on Vimeo.

 

Eliteprogram for Innovative Landmænd - HC Gæmelke, Røj Landbrug from SEGES on Vimeo.



Eliteprogram for Innovative Landmænd - Kristian Karlshøj, Ausumgaard - 2 from SEGES on Vimeo.






Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen