MENU
9. januar 2015

Fup og fakta i den økologiske produktion

Myter og fakta i en uskøn blanding. Det præger stadig debatten om den danske økologiske produktion. Selvom det røde økologiske Ø-mærke fylder 25 år i 2015, er debatten om produktionsformen stadig fyldt med forkerte antagelser blandet med fakta.

Det er forståeligt men en skam for debatten, mener økologichef på SEGES, Kirsten Holst.

- Der er sket meget med den økologiske produktion indenfor de sidste 25 år, så derfor er noget der en gang var sandt det ikke nødvendigvis mere. Det giver naturligvis en del fejlinformationer i debatten og det er forståeligt - men ærgerligt, siger Kirsten Holst.

Hun mener, myter og fejlagtige informationer skader en debat, hun ellers hilser velkommen.

-Det er altid godt med debat, og den økologiske produktion i Danmark kan og skal kunne tåle, at man debatterer den, men det bliver noget rod, når ens udgangspunkt er forkerte oplysninger, siger Kristen Holst, og henviser til en del af den debat Ø-mærkets 25 års fødselsdag har skabt om klimaaftryk og udbytter i den økologiske produktion.

For at få fakta på plads har hun og hendes kollegaer i økologiafdelingen på SEGES, der er en af landets største enheder for forskning og udvikling af økologi, lavet et faktaark, der behandler de oftest stillede spørgsmål.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen