MENU
13. marts 2019

Nu skal der smages på kødet fra grise fodret med bæredygtigt græsprotein

En milepæl er nået for det store forskningsprojekt, SuperGrassPork, som SEGES står i spidsen for. Projektet undersøger om protein udvundet af lokalt produceret kløvergræs kan erstatte sojaprotein i foderet til grise. Lykkes det, så rummer det store fordele for klima og miljø.
Det er kløvergræs, som dette, der laves forsøg med. Grise kan godt æde lidt græs direkte fra marken, men det høje fiberindhold er svære for dem at fordøje. De vil derfor æde for lidt og også fordøje for lidt af proteinet, med dårlig tilvækst og ringe opbygning af muskler (kødet) til følge. Derfor skal græsset raffineres, før det kan bruges som proteintilskud i grisefoder.
Det er kløvergræs, som dette, der laves forsøg med. Grise kan godt æde lidt græs direkte fra marken, men det høje fiberindhold er svære for dem at fordøje. De vil derfor æde for lidt og også fordøje for lidt af proteinet, med dårlig tilvækst og ringe opbygning af muskler (kødet) til følge. Derfor skal græsset raffineres, før det kan bruges som proteintilskud i grisefoder.

 

Det store forskningsprojekt, SuperGrassPork, som SEGES står i spidsen for, har nået en vigtig milepæl. Projektet undersøger, om det er muligt at fodre grise med græsprotein udvundet ved bioraffinering. 
- Og det er det, fastslår projektleder for SuperGrassPork, Erik Fog, som er landskonsulent ved SEGES Økologi Innovation.
- Grisene vil gerne æde foderet, selv når der er tilsat relativt meget græsprotein. 
Dermed er der nået et afgørende resultat i arbejdet med at finde bæredygtige alternativer til importeret sojaprotein, som typisk udgør en væsentlig del af danske grises foder.

Skal nu vurdere kødets smag og struktur
Grisene i forsøget er vokset godt og er nu slagtet. Næste milepæl er at smage på kødet og vurdere om kødet og fedtets smag og struktur er anderledes på grund af græsproteinet.
De første smagsprøver på grise, som er blevet fodret med det bæredygtige græsprotein, serveres ved et event torsdag 14. marts i Herning. Her samles forskere, landmænd og repræsentanter fra blandt andet foderstofbranchen for at blive opdateret på projektets foreløbige resultater.
- Vi glæder os og er ret spændte, siger Erik Fog.
- Hvis kødkvaliteten er ok, forventer vi, at interessen for græsprotein vil stige markant.

En fordel for miljøet og klimaet
Målet er at kunne udskifte en del af det sojaprotein, som er en traditionel ingrediens i foderet til grise, med græsprotein. Lykkes det, er der et mere bæredygtigt alternativt til importeret soja. Græsset kan nemlig dyrkes lokalt i Danmark, og så har kløvergræsmarker yderligere den klima- og miljømæssige fordel, at de binder kulstof og medvirker til at mindske tabet eller udvaskningen af kvælstof. Det lokalproducerede foder kan med andre ord blive et vigtigt bidrag til en endnu mere bæredygtig griseproduktion.  
- Økologisk soja er meget dyrt, og derfor vil det især i økologisk produktion være interessant, hvis man kan nå frem til en rentabel produktion af græsprotein. Det vil derfor også være i økologisk sammenhæng, at der først bliver mulighed for at gøre grøn bioraffinering rentabel. Samtidig er kløvergræs godt i det økologiske sædskifte, fordi det binder kvælstof, siger Erik Fog.

Bioraffinering er også en udfordring
Der er dog endnu nogle praktiske udfordringer, der skal overvindes, før fodring af grise med græsprotein er en realitet på de danske gårde. 
- Vi har fundet teknikken til at raffinere græsset, men det kræver masser af frisk græs. Derfor er der brug for mange lokale raffineringsanlæg, og det kræver store investeringer. Så udfordringen er nu at få identificeret, hvor der er basis for kommende bioraffineringsanlæg, hvem der vil producere græsset, og hvem der kan rejse den nødvendige kapital og stå for produktionen. Det arbejder vi også med parallelt med dette projekt, siger Erik Fog.

Hvorfor kan grise ikke æde græs, uden det først er ’tilberedt’ (raffineret)?
Grisene kan godt æde lidt græs direkte fra marken, men det høje fiberindhold er svære for grise at fordøje, de vil derfor æde for lidt og også fordøje for lidt af proteinet, med dårlig tilvækst og ringe opbygning af muskler (kødet) til følge.

 

Fakta om fodringsforsøg i projekt SuperGrassPork 

Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskan har på Forskningscenter Foulum lavet forsøg med i alt 48 grise delt i 4 grupper. De har fået henholdsvis 0, 5, 10 og 15 % græsprotein i foderet. I slutfoderet med 15 % græsprotein er sojaen helt fjernet, så der er der kun anvendt dansk-producerede fodermidler.
Alle fire foderblandinger opfylder grisenes næringsstofbehov. Igennem forsøget er grisenes foderforbrug, tilvækst og foderudnyttelse løbende blevet registreret, ligesom sygdomme og trivsel er blevet registreret. Foderforbrug, tilvækst og foderudnyttelsen har været høj og ens for alle grupper.
Grisene har gerne villet æde foder med græsprotein.
Fodringsforsøget anvender græsprotein udvundet af kløvergræs dyrket på markerne ved Foulum og bioraffineret på Foulums bioraffineringsanlæg.
Fodringsforsøget er en del af forsknings- og udviklingsprojektet SuperGrassPork
Projektet ledes af SEGES Økologi Innovation med deltagelse fra Aalborg Universitet, Sektion for Bæredygtig Bioteknologi; Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab; Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi; IFAU, Institut for fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling; Friland A/S; Vestjyllands Andel.


SuperGrassPork har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og er en del af Organic RDD3 programmet som koordineres af ICROFS.


Kontakt: Pressekonsulent Marie Gang Larsen 29462186

 









Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen