SEGES har de seneste år besøgt innovative og fremadskuende landbrug og fødevarevirksomheder i ind- og udland. I et nyt magasin magasin kan du læse om nogle af de trends og tendenser, vi spottede.
Vi tror på, at disse trends bliver nogle af de dominerende i fremtiden. De spænder fra nye fødevarefællesskaber over gen-redigering og flue-larver til nye måder at tænke forsyningskæden på.
Vi har også talt med teknologi-nørder om, hvor vidt robotter, droner, satellitter og jordfri væksthuse bliver en del af fremtidens fødevareproduktion. Glemte vi at sige, at det hele rimer på bæredygtighed
Om Future Farming
Nutidens landbrug hviler på mennesker, der engang tænkte nyt og ville finde svaret på aktuelle eller fremtidige udfordringer. Også i dag arbejdes der på at finde fremtidens løsninger: SEGES og Landbrug & Fødevarer har igangsat en indsats, Future Farming, der er dedikeret til at fokusere på, hvad landbruget skal leve af i fremtiden.
Future Farming handler om, at se sig omkring og se fremad: Hvilke trends toner frem blandt forbrugere og i fødevareindustrien? Hvad og hvordan producerer fremsynede landmænd, og hvad skal de tjene penge på om 5 år og om 10 år? Hvordan udvikler teknologier og forretningsidéer sig i verden omkring os?
Læs mere om Future Farming her.