MENU
10. september 2019

Åbent Landbrug med klima og minivådområde

Søndag den 15. september åbner 62 landmænd gården for besøg. På en af gårdene er der også mulighed for at se nærmere på et stort minivådområde. Her er SEGES også med for at forklare, hvordan sådan et anlæg er med til at forbedre vandmiljøet.
Dette minivådområde kan man se og høre mere om i forbindelse med Åbent Landbrug hos Stiftelsen Hofmannsgave på Fyn søndag 15. september 2019.
Dette minivådområde kan man se og høre mere om i forbindelse med Åbent Landbrug hos Stiftelsen Hofmannsgave på Fyn søndag 15. september 2019.
Foto: Frank Bondgaard

Søndag den 15. september slår 62 gårde over hele landet dørene op og viser frem. I år har SEGES været med til at sætte landbrugets indsats for bæredygtighed, klima og miljø på dagsordenen på gårdene, og på Fyn er der mulighed for at se nærmere på et minivådområde. Landet over skyder minivådområder i disse år op på hundredvis af gårde. Det er alle landbrug, som har valgt frivilligt at gøre en ekstra indsats for at fjerne kvælstof fra vandmiljøet.

Gør noget godt for Odense Fjord
Minivådområdet, som gæsterne kan se ved Åbent Landbrug, ligger på Stiftelsen Hofmansgave lige ud til Odense Fjord. Anlægget er et forskningsanlæg, og det fjerner kvælstof fra cirka 128 hektar omkringliggende marker. Det betyder, at dén kvælstof ikke kommer videre i vandmiljøet – i dette tilfælde Odense Fjord.
Ved Åbent Landbrug er der hestevognstur ud til minivådområdet, og med til at forklare, hvordan minivådområdet bidrager til at fjerne kvælstof fra drænvand fra markerne er Frank Bondgaard fra landbrugets videns- og innovationshus SEGES og Kristian Petersen fra Patriotisk Selskab.
Stiftelsen Hofmansgave driver 650 hektar marker med blandt andet korn, majs og frøgræs og har desuden en del skov med bl.a produktion af juletræer. Til bedriften hører også en mælkeproduktion med 340 malkekøer og 320 kvier og kalve.

Klima-tiltag på gårdene
En del af gårdene har også i år fået trykt et ’klima-kort’ der viser hvad den specifikke gård gør i dagligdagen, som betyder et mindre klimaaftryk. 
- Åbent Landbrug-værterne er meget glade for at få mulighed for at synliggøre nogle af de tiltag, de gør. Der er helt store, særlige tiltag iblandt som for eksempel biogas, men der er også mange tiltag, som mange landmænd gør som en helt naturlig del af hverdagen, som er med til at reducere klimaaftrykket og på den måde bidrager til at reducere klimaaftrykket fra gården og bidrager til en bæredygtig udvikling, siger Søren Bisp, som er chefkonsulent i SEGES, med fokus på bæredygtig udvikling.

Giver forbrugerne ny viden
Tiltagene er alt fra genanvendelse af varme fra stald og køleanlæg, vindenergi, overdækket gylletank, fodereffektive grise-gener og klima-optimeret foderblanding til mindsket intern transport og nyplantet skov. 
- Vi glæder os virkelig over, at de mange forbrugere, som plejer at komme til Åbent Landbrug, i år også får en særlig viden med sig hjem om dansk landbrugs arbejde med bæredygtige udvikling og klima. Danmark er i førerfeltet internationalt, og landmændene fortjener, at forbrugerne oplever, hvordan det gode landmandskab udvikler sig, baseret på ny viden og nytænkning for at mindske klimaaftrykket, siger han.

Gratis og for hele familien
Åbent Landbrug er gratis, og der er noget at opleve for alle over hele landet søndag den 15. september åbner dørene kl. 10-16. Du finder mere info om gårdene på www.aabentlandbrug.dk finde information om de gårde du kan besøge. 

Følg også Åbent Landbrug på facebook.com/aabentlandbrug 

 

Pressekontakt: Mille Marie Christensen tlf 61 70 20 47.

 


Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen