MENU
2. februar 2021

Årsmøde for kvægbruget sker online i år

Hvordan er det gået for dansk kvægbrug det seneste år? Hvad har vi fokus på? Og hvad er vores udfordringer? Få svarene til årets online årsmøde i Landbrug & Fødevarer Kvæg.

I år kan kvægbranchen ikke mødes til Kvægkongres i Herning på grund af corona. I stedet holdes der et online årsmøde i Landbrug & Fødevarer Kvæg. Det er gratis at deltage, men du skal melde dig til.

Årsmødet holdes mandag 1. marts kl. 9.30-12.00.

Her sætter formand Christian Lund og sektordirektør Ida Storm fokus på klima, økonomi og digitalisering, når de ser både bagud og fremad i forhold til dansk kvægproduktion. Du kan deltage i debatten både via chat og sms.

Tilmelding kan ske her.

Giv din stemme til bestyrelsesvalget
Vil du have indflydelse på, hvem der sidder i sektorbestyrelsen for L&F Kvæg? 
I år foregår valget digitalt, og derfor er det nødvendigt, at du tilmelder dig på forhånd, hvis du vil stemme til bestyrelsesvalget. Det sker også på tilmeldingssiden for årsmødet. 

Årets elev kåres

Det er også til årsmødet, at Årets elev i kvægbruget kåres. Her skal du huske at der er deadline for indstillinger mandag 8. februar.

 






Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen