MENU
15. juli 2016

Målrettet regulering - i virkeligheden

Målrettet regulering er snart virkelighed for de danske landmænd. SEGES' Leif Knudsen har gjort status over, hvad den nye regulering vil betyde med de nuværende betingelser og miljøvirkemidler.
Brug af efterafgrøder, her gul sennep, er et af de virkemidler, der kan arbejde med i landbruget i fremtiden.
Brug af efterafgrøder, her gul sennep, er et af de virkemidler, der kan arbejde med i landbruget i fremtiden.
Foto: Torkild Søndergaard Birkmose, SEGES

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

Vi har længe vidst, at reguleringen af landbrugets miljøforhold i fremtiden skal være målrettet, snarere end generel. Og fra at være genstand for en akademisk debat tegner der sig efterhånden et mere konkret billede af den målrettede regulering. Men hvad kommer det til at betyde i praksis for den enkelte landmand.

Chefkonsulent Leif Knudsen, SEGES Planter & Miljø, har set på mål, midler og muligheder i den målrettede regulering. Og på hvordan den vil kunne udfoldes i praksis med de nuværende betingelser og de miljøvirkemidler, der er tilgængelige for landmændene.

Det har givet interessante læringer, blandt andet om, hvor mange landmænd, der umiddelbart får lettet reguleringen.

- Det er meget markant at se, at tager man udgangspunkt i vandområdeplanernes indsatskrav, landbrugsarealet og den gennemsnitlige retention for de enkelte oplande, så vil cirka 70 procent af landbrugsarealet skulle gøres genstand for regulering i samme omfang som før landbrugspakken, siger Leif Knudsen.

- Det er grundlæggende fordi, at målsætningerne for udledningen af kvælstof til vandmiljøet ikke er ændret. Men en væsentlig ændring er, at tiltagene nu skal kompenseres af staten.

Behov for flere redskaber

Det vil sikkert komme som en overraskelse for mange, at så stor en del af landbruget fortsat vil opleve forholdsvis stram regulering. Leif Knudsen understreger da også, at han forventer en udvikling, så der bliver flere virkemidler at arbejde med for landmændene og dermed større fleksibilitet. Det vil give bedre mulighed for at vælge de løsninger, der passer på den enkelte bedrift.

- Først og fremmest kan man jo håbe på, at en del af den målrettede regulering kan løses med tiltag uden for dyrkningsfladen. Problemet er bare, at de formentlig i stor udstrækning beslaglægges af den kollektive indsats. Det er klart, at det vil være en stor fordel at få flere strenge at spille på i form af tiltag på dyrkningsfladen. Det kan udover de velkendte også være brug af ny teknologi, sædskifte mv.  Jo flere muligheder, desto bedre lokale løsninger, fastslår Leif Knudsen.

- Skal målrettet regulering for alvor blive en succes, så er der behov for at sætte fart i evaluering og godkendelse af nye virkemidler både på og uden for dyrkningsfladen. Det vil være en afgørende faktor for at sikre, at landmændene oplever en reel lettelse af deres produktionsforhold, siger Leif Knudsen.

Leif Knudsen har lige publiceret tre faglige artikler om emner i relation til målrettet regulering, og en oversigt over, hvad man på nuværende tidspunkt kan forvente sig af regler om gødnings- og arealanvendelse frem til 2021.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen