MENU
14. juni 2018

Mad nok 2025 Stiller vi os selv den rigtige opgave?

Om der er mad nok til alle i 2050 eller i 2099 er den mindste opgave – det kan vi producere og re-allokere os ud af. Den store opgave er at få alle bundlinjerne med i bæredygtighedsregnskabet, så vi kan blive med at have mad nok – og vi har travlt!
Foto: SEGES

Af: Søren Bisp, sobi@seges.dk

Artiklen er lånt fra JA temamagasin Momentum+ nr. 2, 2018.

At skaffe mad nok til voksende befolkninger er ikke nogen ny udfordring. Udfordringen er typisk løst ved en kombination af udvandring, teknologiske fremskridt og en stadig optimering af primærproduktionen. Den nye og presserende udfordring er, at vi indenfor de seneste 50 år har måttet erkende, at vi ikke er i stand til en fortsat lineær udvikling af produktionen – vi overforbruger simpelthen vores planet. Ressourcer til at dække et basalt behov som sunde fødevarer i tilstrækkelige mængder skal deles med voksende behov for tøj, møbler, biler, flyrejser, smartphones og så utroligt meget andet som den samtidigt stigende velstand skaber øget efterspørgsel efter.

Future Farming har fokus på bæredygtig udvikling

Men lad os komme hjem og ned på jorden igen. I 2017 igangsætter SEGES og Landbrug & Fødevarer en indsats under navnet Future Farming. Future Farming arbejder med forandring og forretning i et +5 år perspektiv.

Innovation i dansk landbrug er fanget i skismaet mellem erhvervets langsomme omstilling og markedets kortere udviklingshorisont. Future Farming skal bryde med dette skisma og fremme større markedsbaserede udviklingsspring.

Future Farming skal altså bidrage til at dansk landbrug fortsat er i front for udviklingen af fremtidens produktion gennem banebrydende ideer og nye forretningskoncepter.

 Til indsatsen er knyttet et advisory board sammensat af førende forskere, erhvervsledere, landmænd og debattører – alle sammen med viden om og en brændende interesse for fremtidens danske landbrugsproduktion. Og for at få fremtidens forbrugere, den store millennial-generation med, så er der også tilknyttet en visionsgruppe for unge krøllede hjerner.

 Det første og mest alvorligt mente mål fra Future Farmings Advisory Board er at sikre landbrugets license to produce. Midlet er en dokumentation af ansvarlig fødevareproduktion med bæredygtig udvikling som kernen. Med fortsat velvilje i den danske befolkning overfor en dansk fødevareproduktion sikres således license to supply – med andre ord sikres grundlaget for at kunder rundt om i verden efterspørger vores fødevarer.

Danmark forsyner verden med mad

Hvordan kan bæredygtig udvikling i dansk landbrug bidrage med mad nok til alle i fremtiden? Det kan det fordi dansk landbrug har vilje, viden og ressourcer til at gøre det bedre – og så er vi begunstiget med god jord, et fladt landskab og et stabilt klima.

Dansk landbrug står i dag for et af de mest ressourceeffektive, økonomisk levedygtige og klimavenlige produktionssystemer for levering af sunde og sikre fødevarer – og alligevel arbejdes der i alle retninger for en bæredygtig udvikling fra pløjefri planteavl, flere blomster til bierne og kirsebærgrise til klimaoptimerede stalde og sensorer for bedste høsttidspunkt af græs til bioraffinering.

Betragtes alene landbrugskomplekset, defineret som primærlandbruget og nært tilknyttede forarbejdningssektorer, bidrog det i 2017 med en nettoeksport på knap 49 mia.kr. Med reference til det gode ordsprog om, at har man evnen, har man også pligten, så bør vi med andre ord producere og eksportere endnu mere. Danmark forsyner verden med mad!

Konkrete eksempler på en bedre og øget fødevareproduktion

I Future Farming arbejder vi konstant med at spotte og accelerere trends og muligheder for en bæredygtig udvikling. Lad mig komme med fire eksempler, som alle er i overensstemmelse med arbejdet i Advisory Board.

Planteprotein til konsum: Vi står midt i et proteinskifte skabt i en kombination af global nødvendighed og en forbrugeropfattelse af sund levevis der er under kraftig udvikling. Der er derfor produceret et white paper om dansk produktion af planteprotein til konsum. Her peges der på, at dansk landbrug med fordel kan genopdage og blive bedre til at udnytte afgrøder som blandt andet linser, bønner, ærter, lupin, quinoa og amarant. Med flere af sådanne afgrøder kan man på én gang bidrage til en sundere diæt, skabe bedre jordforhold, binde mere kvælstof og udforske muligheder for en udvidet sæson på jorden samt alternativ anvendelse af mindre produktive jorde. Her er tale om et ændret produktmiks på fremtidens tallerken og måske om en omstilling af landbrugets produktionsmiks. Det arbejder vi videre med.

Bioraffinering: Tæt koblet til planteproduktion er bioraffinering. Bioøkonomien er et vigtigt område for en bæredygtig udvikling og for den bedste udnyttelse samt fortsatte udvikling af den danske biomasse er bioraffinering nødvendig. Future Farming har fået lavet et white paper der peger på forsknings- og investeringsbehov der kræves for at komme i land med en bedre udnyttelse af biomassen. Effekten er lokal, men den opbyggede viden kan anvendes globalt. Her er tale om cirkulær økonomi i praksis.

Vækst med bæredygtighed:  SEGES gennemfører i 2018 et projekt med titlen ”Vækst med bæredygtighed”. Det er et udviklingsprojekt, hvor en større gruppe fremsynede landmænd samles for at sætte handling bag ord. I skrivende stund – april 2018 – kan vi kun løfte sløret for, at initiativerne for at levere flere og bedre fødevarer i fremtiden med krav om positive bundlinjer på både miljø, sociale forhold og økonomi er mange og meget forskellige. Faktisk ligger spændet fra radikal økologi over vores pligt til at genmodificere via dronehære til rendyrket produktionsoptimering – og alt sammen i regi af bæredygtig udvikling!

Landmand til byland: Ud af mange fremtidsbobler kan det argumenteres, at kombinationen af voksende byarealer, fald i jordens frugtbarhed og den stigende befolkning generelt skaber et behov for en bedre udnyttelse af vore byer og bynære områder. Presset er ikke aktuelt i Danmark, men med dansk virkelyst og stadigt flere fondes fokus på grønne investeringer, er det måske god timing at samle landmænd, byplanlæggere og entreprenante byboere for sammen at tage urban farming til det næste niveau. Teknologierne for vertical farming med udbredt brug af avancerede lyskilder, sensorer for overvågning samt automatiseret produktion er til stede. Det vi måske mangler er viden og kompetence for dyrkning af andet end det vi lidt groft kan karakterisere som saftigt pyntegrønt. Kan vi i Danmark udvikle sorter og teknikker for dyrkning af et mere næringsrigt og proteinholdigt produktmiks, vil det ikke kun være et stort bidrag til den nationale fødevareproduktion og livet i byerne, men også en mulig eksport af knowhow om produktion af sunde og sikre fødevarer til verdens store metropoler.

 Eksemplerne er givet i en dansk sammenhæng – det er opdraget for Future Farming – men de læner sig samtidig stærkt op af det paradigmeskift der er sket i forbindelse med de 17 bæredygtighedsmål – FNs største blockbuster til dato! Går man ned på indikatorniveau på relevante bæredygtighedsmål drejer rigtig mange af dem sig om at skabe bæredygtig udvikling på lokalt niveau samtidig med, at der inviteres til øget fokus på handel og forretning – gør man det, kan man flytte HELE verden med udgangspunkt i den samme dagsorden og de samme indikatorer for bæredygtig udvikling. Og når Danmarks Statistik skal indrapportere på, hvor langt vi er kommet som nation, så nytter det noget, at dansk landbrug arbejder med nye proteinkilder, udforsker teknologier og systemer for bedst mulig udnyttelse af biomassen og arbejder i praksis med at kommende generationer også kan dyrke vores jord. Det skal nok lykkes os at skaffe mad til alle i 2050 – og lykkes vi med bæredygtig udvikling, så lykkes vi også efter 2050!




Søren Bisp
Søren Bisp
Chefkonsulent
Future Farming
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen