MENU
13. april 2016

Miljø og økonomi vil lide under glyphosat-forbud

Der bliver store udfordringer for landmændene, hvis de ikke længere må bruge stoffet glyphosat i markarbejdet. Det vurderer SEGES Planter & Miljø.
Danske landmænd vil også i fremtiden kunne bruge glyphosat i markarbejdet.
Danske landmænd vil også i fremtiden kunne bruge glyphosat i markarbejdet.
Foto: LandbrugsMedierne

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

Det vil få store negative konsekvenser for miljøet og danske landmænds økonomi, hvis det ender med, at EU forbyder brug af stoffet glyphosat i europæisk landbrug. 

EU-parlamentet stemte i dag imod at forbyde stoffet, der indgår som aktivstof i Roundup og andre meget anvendte ukrudtsmidler. Den endelige afgørelse, om glyphosat er dømt ude eller inde, træffes dog først 18. maj.

Glyphosat er af sundhedsorganisationen WHO mistænkt for at være kræftfremkaldende. Dette er dog afvist af det europæiske agentur for fødevaresikkerhed EFSA.

Krydser fingre
I SEGES krydses der fingre for, at afgørelsen falder ud, så glyphosat fortsat kan bruges i det konventionelle landbrug. I modsat fald vil det altså betyde voldsomme udfordringer for landbrug og miljø.

- Når glyphosat er blevet det absolut mest anvendte ukrudtsmiddel, skyldes det, at det er effektivt og samtidig udgør en lav risiko for miljøet, fortæller Poul Henning Petersen, landskonsulent i SEGES Planter & Miljø.

De to største anvendelser af glyphosat i Danmark er bekæmpelse af ukrudtsgræsset kvik og nedvisning af ukrudt og spildkorn før såning ved pløjefri dyrkning af afgrøder. Desuden anvendes en del glyphosat to-tre uger før høst til nedvisning af korn, som modner uens. Det giver en betydelig lettere høst og sparer omkostninger til tørring.

- Før glyphosat kom på markedet, måtte kvik bekæmpes med tre-fire gange harvning efter høst efterfulgt af en dyb pløjning sent om efteråret – altså rigtigt mange tunge maskintimer på marken. Det vil koste væsentligt mere på CO2-regnskabet og vil resultere i en betydelig større kvælstofudvaskning, hvis vi skulle gå tilbage til denne metode, fortæller Poul Henning Petersen.

Forbud giver tab
Pløjefri dyrkning har en række fordele, blandt andet mindre forbrug af diesel og mindre erosion. Men dyrkningssystemet er afhængigt af, at spildkorn og ukrudt kan nedvisnes med glyphosat før etablering af en ny afgrøde. 

- Forbud mod glyphosat vil derfor give store tab som følge af, at landmænd, som dyrker pløjefrit, mister værdien i eksisterende udstyr og skal investere i nyt. Dertil kommer en større arbejdsindsats og brændstofforbrug. På miljøsiden mister man desuden gevinsten ved mindre overfladeafstrømning og erosion samt den bedre dyrkningssikkerhed på svær lerjord, der også er en af fordelene ved metoden, påpeger Poul Henning Petersen.

Glyphosat er ud over sine hovedanvendelser et vigtigt middel til mange andre opgaver.  Midlet bruges for eksempel til at holde rent i forskellige trækulturer, blandt andet juletræer, bekæmpelse af rodukrudt og invasive arter som for eksempel bjørneklo. Glyphosat bruges også til at bekæmpe ukrudt før fremspring af kartofler og majs. 

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen