MENU
1. oktober 2020

Mød op til åbent minivådområde

Stadig flere landmænd ser muligheder i at etablere et minivådområde og rundt om i landet er der ved at være en del anlæg. Nu har du chancen for at se, hvordan et minivådområde ser ud og høre landmandens erfaringer med at få det etableret. Over hele landet inviterer landmænd til Åbent Minivådområde torsdag den 29. oktober.
Torsdag den 29. oktober kan du komme ud og se et minivådområde og tale med landmanden og oplandskonsulenten om deres erfaringer og vilkårene. Her er det minivådområdet hos Henry Jørgensen, Roslev, med fjorden i baggrunden. Foto: SEGES.
Torsdag den 29. oktober kan du komme ud og se et minivådområde og tale med landmanden og oplandskonsulenten om deres erfaringer og vilkårene. Her er det minivådområdet hos Henry Jørgensen, Roslev, med fjorden i baggrunden. Foto: SEGES.

16 danske landmænd over hele landet inviterer til Åbent minivådområde torsdag den 29. oktober. Landmændene og de lokale oplandskonsulenter står klar til at fortælle om projekterne og svare på spørgsmål.  

Landmændene har taget minivådområderne til sig som et virkemiddel. I Danmark er der gennem de seneste tre år søgt om tilskud til omkring 600 anlæg, som skal bidrage til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til søer og fjorde.

Overvejer du at etablere et minivådområde, eller vil du bare gerne se og høre mere om anlæggene, så er du meget velkommen til at møde op til arrangementerne. Nogle minivådområder er ved at blive gravet, mens andre er i funktion. 

Det kan du opleve 
Vi går rundt og kigger på anlægget, og du kan blandt andet blive klogere på:

Hvorfor kan et minivådområde være en god idé?
Hvor skal det ligge?
Skal det være trekantet, firkantet eller sø-agtigt?
Hvem skal grave det?
Samarbejdet med kommunen
Hvilke opgaver har landmanden?  
Økonomi og tilskudsmuligheder
Anlæggets effekt på udledningen af kvælstof og fosfor.  

Der er åbent minivådområde torsdag den 29. oktober mellem kl. 10-15, dog er det forskelligt fra sted til sted, om der er åbent i hele tidsrummet eller enten om formiddagen eller om eftermiddagen.

Det er nødvendigt at melde sig til for at deltage - det gør du ved at klikke her.  Her kan du også se, hvor i landet minivådområderne, du kan besøge, ligger. 

Det er gratis at deltage, og du kan godt besøge flere forskellige områder på én dag.



Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen