MENU
5. oktober 2015

Når landbrug giver mod på livet

Mød tre medarbejdere, der med forskellige vilkår har fået forøget deres livskvalitet ved at udføre meningsfyldt arbejde i landbruget. 
For Pernille Andersen, Hardy Larsen og for Jens Hansen har jobbet i landbruget givet mod på livet.
For Pernille Andersen, Hardy Larsen og for Jens Hansen har jobbet i landbruget givet mod på livet.
Foto: LandbrugsMedierne

Af Henrik Lomholt Rasmussen

Pernille Andersen har styrket sin selvtillid, Hardy Larsen er i fuldt sving trods en alvorlig erhvervsskade fra et tidligere job, og for Jens Hansen er jobbet ikke kun meningsfyldt; han får også personlig rådgivning ud af det.

Samtidig udfylder de tre personer vigtige roller hos henholdsvis Lone og Gunnar Vad Jørgensen på Vibholm ved Ulfborg samt hos Niels Otto og Ina Lund på Nørremark ved Bredebro.

På den måde er landmænds lyst og evne til at tage socialt ansvar til gavn for alle parter ifølge teamleder Maiken Skalborg Schmidt, Jobcenter Tønder.

- Landmænd er generelt gode til at tage imod mennesker med psykiske og fysiske udfordringer og til at give dem muligheder for at komme tilbage eller i gang på arbejdsmarkedet, siger Maiken Skalborg Schmidt.

En del af familien

En af grundene hertil finder hun i traditionen for, at karle og piger i ’gamle dage’ blev opfattet som en del af familien.

- Man har stadig højt til loftet og inviterer måske medarbejdere på kaffe i privaten. Desuden rummer landbruget mange opgaver, som, uden at stille systematiske krav til effektivitet, både er vigtige og giver mening. Her kan fx en borger i virksomhedspraktik passe ind og blive en ekstra arbejdskraft uden for bedriftens normering, siger Maiken Skalborg Schmidt.

Som et eksempel på en opgave nævner hun at passe kalve. Det er netop Pernille Andersens ansvarsområde hos mælkeproducenterne Lone og Gunnar Vad Jørgensen på Vibholm ved Ulfborg. Her blev Pernille Andersen, der har diagnosen ADHD, ansat i et fleksjob for fire år siden. Dengang arbejdede den nu 25-årige kvinde kun to formiddage om ugen, men nu er hun i sving kl. 7-12 fra mandag til fredag. Timetallet er ikke alene om at være blevet forøget; Pernille Andersen er også vokset med opgaverne på den vestjyske bedrift med 300 køer.

- I min skoletid blev jeg mobbet, og siden fik jeg tit at vide, at jeg ikke duede til noget. Men hos Lone og Gunnar har jeg fundet ud af, at der er brug for mig, at jeg kan noget, og at jeg gerne vil arbejde med landbrug. De har lært mig en masse, og det har gjort mig mere selvsikker. Jeg tør tage beslutninger og gøre tingene selv, hvis jeg er alene i stalden. Mangler der fx strøelse, giver jeg kalvene noget, fortæller Pernille Andersen.

Også i sit privatliv har jobbet på Vibholm gavnet hende.

- Jeg er blevet bedre til at holde styr på min lejlighed, går i fitnesscenter og besøger nogle gange en veninde på vej hjem fra arbejde. Den slags turde jeg ikke rigtig tidligere. Men Lone er god til at støtte mig og sige ’Du kan jo godt’, siger Pernille Andersen.

Lone Vad Jørgensen har ligeledes bemærket forandringerne.

- Vi ansatte Pernille, fordi vi havde brug for en medhjælper, og fordi der også skal være plads til folk af hendes slags. Da hun begyndte hos os, var hun stille og genert og turde dårligt se op fra gulvet. Men vi fik hevet Pernille op af det hul, hun var i. Nu er hun glad og smilende, stiller spørgsmål, når hun er i tvivl, er aldrig syg og bliver ofte og hjælper til, når hun har fået fri. Men man skal kunne fornemme Pernilles grænser, siger Lone Vad Jørgensen.

Tusindkunstner trods brækket ryg

Karen Mølgaard, funktionsleder på Jobcenter Holstebro, er enig.

- Borgere i fleksjob fungerer ikke altid efter en lige linje. Derfor skal man som deres arbejdsgiver være rummelig og kunne skabe et miljø, som ikke er for hektisk. Det er der gode muligheder for i landbruget, fordi der som regel er tale om virksomheder med få ansatte. Imødekommenheden er stor, og landmanden er klar til at være mentor og tage borgeren under sine vinger, siger Karen Mølgaard.

Ud over Pernille Andersen fik hun for to år siden også ansat den 58-årige Hardy Larsen i et fleksjob på 25 timer om ugen på Vibholm. Det har givet den tidligere lastbilchauffør nyt mod på livet.

- Jeg brækkede ryggen, da jeg væltede med lastbilen. Efter at være kommet mig var jeg taxachauffør i tre et halvt år, men jeg kunne ikke tåle at sidde så længe bag rattet. Ryggen skabte sig helt vildt. Derfor måtte jeg stoppe og gå hjemme. Det var jeg ikke så vild med. At arbejde hos Gunnar og Lone har givet mig en hverdag og noget at stå op til, fortæller Hardy Larsen.

På Vibholm står han for reparationer og vedligehold af alt såsom plæneklippere, traktorer og staldinventar – og bor til leje i et af ejendommens huse. Lone Vad Jørgensen kalder sin lejer for en tusindkunstner.

- Han hjælper os med at holde smederegningerne nede, konstaterer hun.

Mere mod på livet

150 km syd for Vibholm monterede Jens Hansen for nylig sutter på et bræt i kalveboksene på Niels Otto og Ina Lunds økologiske bedrift Nørremark ved Bredebro.

”Sutterne er med til at stimulere kalvenes suttereflekser,” siger Jens Hansen, der med Jobcenter Tønder som formidler blev ansat hos Niels Otto og Inge Lund for halvandet år siden.

- Inden da havde jeg gået hjemme, fordi det var svært at finde noget, som passede ind i mit system. Det gør det at arbejde hos Niels Otto og Inge. Ud over de faste rutineopgaver med at passe kalve er jeg bl.a. også med til få de 330 køer ind i robotterne, hente kvier på marken og flytte køer. Det er spændende, fortæller Jens Hansen.

Han får mere end løn for sit arbejde.

- Inge (Lund, red.) kan se, når jeg hænger med hovedet og har problemer med ekskonen og børnene – fx har min søn det med at stikke af hjemmefra af og til. Så tager Inge en snak med mig og spørger, hvad der er galt og giver mig nogle råd. Det giver mig mere mod på livet, siger Jens Hansen.

Læs mere om socialt arbejde i landbruget i Kvægnyt

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen