MENU
10. november 2015

Nabotjek-rapport undervurderer tab

En ny rapport viser, at landmændene har sværere betingelser, end deres kolleger i andre lande. Rapporten undervurderer dog tabet for de danske landmænd, vurderer SEGES, der blandt andet ser problemer i rapportens datagrundlag.
Ifølge SEGES undervurderer ny rapport de danske landmænds tab.
Ifølge SEGES undervurderer ny rapport de danske landmænds tab.
Foto: SEGES P/S

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

Den såkaldte nabotjek-rapport om landbrugets miljøregulering, der udkom tirsdag, konkluderer, at de stramme danske regler koster udbytte, protein og tab i indtjening.

Rapporten, som er udarbejdet af konsulentvirksomheden COWI på opdrag af NaturErhvervstyrelsen undervurderer dog tabet markant. Eksempelvis er tabet på grund af det lave proteinindhold for en bedrift med svin 400 kroner pr hektar større, eller det dobbelte af, hvad rapporten angiver. Det mener SEGES Planter & Miljø.

- Vi ser, at der desværre på en række punkter er brugt data og beregninger, som ikke er fagligt korrekte. Det betyder, at tabet for landmændene bliver sat for lavt, siger Leif Knudsen, chefkonsulent i SEGES Planter & Miljø.

Brug virkelighedens data

Han hæfter sig specielt ved, at der kun er regnet med et fald i proteinindholdet på 0,5 pct. som følge af de danske underoptimale kvælstofnormer, når alle data fra grovvareforretningerne og forsøg entydigt viser, at indholdet af protein i dansk korn er 2,0-2,5 pct. enheder lavere end syd for grænsen.

- Data fra virkelighedens verden må dog vægte mere end teoretiske beregninger gennemført på Aarhus og Københavns Universitet, fastslår han.

Det er samtidigt voldsomt overraskende, at der i rapporten regnes med en væsentligt lavere pris på protein end de fem års gennemsnit, hvor proteinprisen netop i forbindelse med udarbejdelse af kvælstofnormer er beregnet til 3,52 kr. pr. hektokilo pr. procent protein.

- Jeg har meget svært ved at forstå, hvilke bevæggrunde, der ligger bag de beslutninger, siger Leif Knudsen, der videre peger på, at der bruges forældede data.

- De økonomiske konsekvenser af normreduktionerne for gødning bygger i rapporten på et notat fra 2013. Det er problematisk, da undergødskningen er betydeligt større, end de 25 kilo kvælstof pr hektar, der er regnet med i rapporten. Ikke mindst på svinebedrifter, der fodrer med eget korn, og hvor proteinindholdet har afgørende indflydelse på kornets foderværdi. Her kan undergødskningen let være det dobbelte.

Normer er kvoter

Leif Knudsen påpeger også, at rapporten ikke adresserer, at de danske kvælstofnormer i virkeligheden er maksimale kvoter, som man får bøder for at overskride, mens det i hovedparten af de andre lande er retningsgivende normer.

- Rapporten gør heller ikke rede for, at de låste danske kvoter rent faktisk medfører et økonomisk tab ud over det, man kan beregne ud fra de gennemsnitlige tal. Altså at de danske tab formentlig er undervurderede og stiger år for år, hvilket ikke på samme måde gør sig gældende i de andre lande, siger Leif Knudsen.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen