MENU
19. maj 2021

TV2 sætter fokus på ny natur

Sammen med Den Danske Naturfond har TV2 i denne uge fokus på ny natur. Det kulminerer med indsamlingsshowet ”Danmark redder jord” på søndag 23. maj. I den anledning har vi rakt ud til TV2 og deres regioner med gode fortællinger om landmænd, som allerede har gennemført natur-projekter sammen med Den Danske Naturfond.
Overdrevet her, ved Lejrskov, er blevet til efter landmand Peter Hindbo tog 12 hektar vanskeligt dyrkbar jord ud af drift i et samarbejde med Den Danske Naturfond og Kolding Kommune. Foto: SEGES:
Overdrevet her, ved Lejrskov, er blevet til efter landmand Peter Hindbo tog 12 hektar vanskeligt dyrkbar jord ud af drift i et samarbejde med Den Danske Naturfond og Kolding Kommune. Foto: SEGES:

Rundt om i landbruget står en række landmænd og landbrugsrådgivningsvirksomheder nemlig bag gode projekter sammen med netop Den Danske Naturfond. 

Landet over er landmænd med i projekter fra Den Danske Naturfond

Udover lokale landmænd og grupper af lodsejere har også landbrugsrådgivningsvirksomheder samarbejdet med naturfonden om lokale løsninger og private naturprojekter. Det har resulteret i nytænkende projekter, hvor biodiversiteten får lov at udfolde sig hos privat lodsejere. Uden økonomisk hjælp fra naturfonden, var havde det ikke været muligt at realisere disse projekter. 

TV2 sætter i denne uge fokus på natur og på Den Danske Naturfonds projekter. Flere af projekterne rundt om i landet involverer landbruget.

Du kan se Den Danske Naturfonds projekter her (link til Naturfonden - åbner i nyt vindue): Projekter fra naturfonden 

På søndag 23. maj kl 19.30 holder TV2 i øvrigt et indsamlingsshow til fordel for Den Danske Naturfond. 

Hør en landmand fortælle om sit projekt støttet af Den Danske Naturfond
Du kan se en video om et af Den Danske Naturfonds projekter sammen med en landmand her – et projekt, som SEGES også har været en del af: 

I denne video fortæller landmand Peter Hindbo i en video fra 2019 om sine tanker og nyetablerede natur (linket sender dig til en video, som åbner i et nyt vindue): SEGES TV

Siden er der fuldt op, så du også kan se og høre om området et år efter (linket sender dig til en video, som åbner i et nyt vindue): SEGES TV på genbesøg

Godt med lokale løsninger, for natur-indsats er ikke one-size-fits-all 

Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, er som repræsentant for Landbrug & Fødevarer en del af Den Danske Naturfonds rådgivende udvalg.
Hun fremhæver, at Den Danske Naturfonds arbejde har tradition for at ske i en god og konstruktiv dialog med lodsejere og interessenter.

- Den Danske Naturfond er gode til at finde mange forskellig, fagligt velfunderede løsninger og gøre det i god dialog og med frivillighed. De lader det tage den tid, det tager, og er åbne overfor mange forskellige løsninger. Det, synes jeg, er en styrke i arbejdet med naturen, for her er det ikke one-size-fits-all. Områder er forskellige, naturtyperne forskellige, lodsejer-forhold er forskellige og derfor skal løsningerne også være forskellige. Den arbejdsmetode vil gavne mange andre steder, siger Lone Andersen.

 

 

 

 










Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen