MENU
14. september 2021

5 barrierer står i vejen for landmandens arbejde med natur og biodiversitet

Naturen har brug for en grundig oprydning i uhensigtsmæssige regler og tilskudsordninger, der i nogle tilfælde modarbejder hinanden. SEGES Natur peger på de 5 største barrierer for, at landmanden kan arbejde mere målrettet og effektfuldt med natur og biodiversitet. Landbrugets natureksperter opfordrer samtidig til ændringer og forbedringer.
Der skal ryddes op i regler og tilskud, hvis indsatsen for biodiversiteten skal styrkes på alle de arealer, som ejes og forvaltes af landmænd.
Det fastslår SEGES Natur på baggrund af års arbejde for at styrke naturen og biodiversiteten. Konklusionen bakkes op af en meget bred skare af aktører i og omkring landbruget, som har bidraget til en omfattende analyse, ved at identificeret de vigtigste barrierer.

SEGES peger helt konkret på 5 hoved-barrierer:

1. Uhensigtsmæssige regler og tilskud
2. Manglende sammenhæng mellem skov og lysåben natur
3. Mangelfuldt tilskud til permanent udtag af landbrugsjord
4. Ammoniakreguleringen hindrer udvikling af god natur
5. Landmanden ved for lidt om biodiversitet

I et katalog over de fem barrierer kommer SEGES med konkrete løsningsforslag.
 
Hovedparten af Danmarks små og store værdifulde naturarealer befinder sig på private hænder, hvoraf hovedparten er ejet af landmænd. Flere landmænd har desuden en vigtig rolle som forvaltere og dyreholdere på de offentlige naturarealer. 

- Som landets største arealforvalter spiller landbruget en stor rolle for Danmarks biodiversitet. Mange landmænd oplever dog en mur af barrierer, der står i vejen for at finde de bedste løsninger for biodiversiteten. Det drejer sig bl.a. om en lang række af de regler og tilskudsordninger, som faktisk skulle gavne biodiversiteten, men som ofte ikke virker efter hensigten, siger chef for SEGES Natur, Heidi Buur Holbeck.
 
Hvad skal der til for at nedbryde de fem barrierer
SEGES Natur kommer også med konkrete bud på, hvad der skal til for at nedbryde de fem barrierer:
- Der skal ske en lang række nødvendige ændringer i uhensigtsmæssige regler og tilskudsordninger, så der bliver skabt et langt større grundlag for at sikre gode incitamenter til at lodsejere kan og vil øge deres indsats til gavn for biodiversiteten. 

Et eksempel er, at de tilskudsordninger, der skal gavne biodiversiteten, er bundet op på et stort administrativt apparat med formålsstridige krav. 
- Ofte er det krav, som burde kunne ændres inden for de eksisterende rammer. Som det er nu, er resultatet, at både landmænd og landbrugsrådgivere ofte løber panden mod en mur, og mange opgiver helt indsatsen på halvvejen.

Et andet eksempel er en ammoniakregulering, som i praksis afholder landmænd for initiativer, der kan gavne naturen og biodiversiteten. Der mangler også en samlet plan for disponering og beskyttelse af den mest værdifulde danske natur.


Pressekontakt: Marie Gang Larsen, kommunikationsmedarbejder 29 46 21 86




Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen