MENU
2. maj 2016

Pas på den farlige gylle

I weekenden blev en mand fundet død i en gyllebeholder. Generelt er håndtering af gylle noget af det farligste arbejde i landbruget. SEGES har udgivet gratis materiale om, hvordan man bedst sikrer sig mod gylleulykker.
Arbejde med gylle er noget af det farligste i landbruget.
Arbejde med gylle er noget af det farligste i landbruget.
Foto: LandbrugsMedierne

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

En mand blev i weekenden fundet død i en gyllebeholder ved Hadsund. Gylle er generelt en af de store risici i landbruget, og ulykkerne er ofte meget alvorlige. Ulykkerne sker typisk, når man indånder den svovlbrinte, som gyllen danner, når det sættes i bevægelse. Fænomenet, der også kaldes gyllegas.

Det fortæller Helle Birk Domino, arbejdsmiljøchef i SEGES.

- Gyllegas er ekstremt farlig. Ved høj koncentration skal der kun ganske få indåndinger til før luftvejene lammes, og man dør umiddelbart efter. Man får ingen advarsler, hverken i form af lugt eller visuelt om, at der er fare på færde. Derfor er det meget vigtigt med fokus på sikkerheden, når man arbejder med gylle, siger Helle Birk Domino..

Hun står bag et materiale, der fortæller landmændene om god adfærd i forbindelse med håndtering af gylle. Materialet er udgivet i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord.

- I materialet kommer vi rundt om alle emner med betydning for sikkerheden. Vi behandler blandt andet indretning, placering og kontrol med anlægget, hvordan der etableres flydelag på gylletanken, brug af åndedrætsværn, og hvordan man skilter korrekt i forbindelse med gylletanke, siger Helle Birk Domino, der håber, den seneste ulykke vil få landmænd og medarbejdere til at tage et ekstra kig på sikkerheden.

- Det er en beskeden indsats, der skal gøres for at sikre sig mod meget alvorlige konsekvenser, hvis uheldet er ude.


Helle Birk Domino
Helle Birk Domino
Afd. Leder, Arbejdsmiljøchef
Arbejdsmiljø
T: +45 8740 5555
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen