MENU
24. juni 2015

Rekordmange landmænd vil pleje naturen

Landmændene står i kø til at pleje den danske natur, men mange får afslag på tilskud.
Landmænd vil naturpleje
Landmænd vil naturpleje
Foto: LandbrugsMedierne

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

Knapt 3.000 landmænd har søgt om tilskud til at pleje græs- og naturarealer efter en ordning, der løber over fem år. Det viser opgørelsen fra NaturErhvervstyrelsen, der administrerer ordningen.

Det er et rekordhøjt tal, og det betyder, at der er søgt for 60 mio. kr. mere, end der er til rådighed i puljen på 250 mio. kr.

Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, SEGES siger om opgørelsen:

- Vi har længe arbejdet for at sikre bedre betingelser i tilskudsordningerne, som gør det mere attraktivt at pleje naturarealer. Derfor er det meget positivt, at så mange har ønsket at gå ind i den fem-årige plejegræsordning.

- Det betyder desværre også at der er givet afslag til en lang række ansøgninger vedrørende de arealer, der er lavest prioriteret i ordningen. I alt er der givet tilsagn om tilskud til 28.400 hektar, mens ansøgninger på 6.600 hektar har fået afslag, fortæller Heidi Buur Holbeck.

Der er blandt andet givet afslag på alle ansøgninger om gentegninger inden for Natura 2000 områderne, men uden for de særlige udpegninger og alle med tilskud til naturpleje i vådområdeprojekter.

- I årets ansøgningsrunde er tilskuddet allerede målrettet, så det kun kunne søges på arealer med et højt naturindhold. Derfor er det rigtig ærgerligt, at der ikke er midler nok til rådighed så alle de landmænd der er interesseret i at pleje naturen kan få tilskud. I forhold til behovet for naturpleje og de mål, der er sat for mere naturpleje er der brug for alle de landmænd, der er interesseret i naturplejen. Og denne ansøgningsrunde viser det i hvert fald tydeligt, at interessen er til stede hos landmændene, siger Heidi Buur Holbeck.

Behov for flere midler

Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, glæder sig over, at landmændene i så høj grad er interesseret i at bidrage til at pleje naturen.

- Det er meget positivt og viser landmændenes lyst til at bidrage til at sikre en god naturtilstand, siger hun.

- Til gengæld kan vi ærgre os over, at der slet ikke er allokeret midler nok til området. Vi kan se af de aktuelle tal, at der er store områder med værdifuld natur, som har fået afslag på støtte. Det er rigtigt beklageligt og vi kan kun appellere til, at tilskudsmulighederne forbedres.

- Jeg hæfter mig blandt andet ved, at alle marker med naturværdi 5 kun får tilsagn, hvis de er større end 12 hektar. Det er en ret firkantet måde at prioritere på, da flere små parceller netop kan være med til at binde større, sammenhængende naturarealer sammen, siger Lone Andersen.

Hun understreger, at der særligt er behov for kontinuitet i tilskudsordningerne, så landmændene kan planlægge deres naturindsats frem i tiden.

- Nøgleordet er forudsigelighed. Det er afgørende, at man som landmand ikke skal agere under skiftende forudsætninger fra år til år, men kender præmisserne i en årrække fremover. Ellers vil det blive væsentligt mindre attraktivt at gå ind i naturplejeordninger, hvilket vil give et negativ effekt for naturen, siger Lone Andersen.

Fakta

  • Der var i alt ca. 3.000 ansøgere. 
  • Alle marker i den særlige Natura 2000 udpegning får tilsagn = ca. 19.700 ha.
  • Alle marker udenfor Natura 2000 med HNV-værdi 6 og derover får tilsagn, i alt ca. 8.200 ha. 
  • Marker med HNV (High Value Nature) = 5 får kun tilsagn, hvis de er større end ca. 12 ha, i alt ca. 500 ha. Afslag til ca. 4.900 ha. 
  • Gentegninger i Natura 2000 udenfor den særlige udpegning får alle afslag, i alt ca. 1.100 ha. 
  • Arealer i vådområdeprojekter får alle afslag, i alt 600 ha.

Samlet antal tilsagn i 2015 = 28.400 ha
Samlet antal ha med afslag = 6.600 ha.

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen