MENU
13. november 2018

SEGES på Agromek: Digitale løsninger til landmandens hverdag

Kom og prøv de digitale løsninger, der kan give dig bedre overblik og en lettere hverdag. På Agromek byder SEGES også på gratis foredrag.
Landmanden har et hav af data omkring sin bedrift. Dem samler SEGES i enkle systemer, som er nemme at bruge, og som hjælper med at få et bedre overblik og en lettere hverdag.
Landmanden har et hav af data omkring sin bedrift. Dem samler SEGES i enkle systemer, som er nemme at bruge, og som hjælper med at få et bedre overblik og en lettere hverdag.

På årets Agromek sætter SEGES fokus på alle de mange forskellige data, der er om din bedrift og din produktion. Data giver indsigt og nye muligheder, hvis man udnytter systemerne og sætter tallene sammen. På SEGES stand kan du få en række programmer demonstreret, og vi er klar til at svare på spørgsmål om de programmer du allerede bruger og om vores nyeste digitale løsninger.
Vores mål er, at data skal gøre din hverdag nemmere. 

Vi har samlet alle vores Agromek-aktiviteter på siden her.

Når Agromek er i gang, den 27. - 30. november 2018, håber vi, du vil besøge os på stand 4205 i hal E.

Gratis foredrag
Du kan komme til vores gratis oplæg med blandt andre chefkonsulent Niels Bastian Kristensen, Kvæg, Poul Bækbo, chefkonsulent og specialdyrlæge i svinesundhedsmanagement samt Niels Østergaard, specialkonsulent, PlanteInnovation.
Find listen over foredrag her.

Studerende skal løse data-udfordring
Du kan også følge med, når 50 studerende fra hele verdenen løser real-life forretnings-cases i Student Challenge. De handler blandt andet om at få endnu mere værdi ud af landbrugets mange data. Se mere her.


Fremtidens Landmand kåres
Vi slutter Agromek af med at være med til at kåre Fremtidens Landmand til prisuddelingen torsdag aften. Kåringen sker i tre kategorier: Teknologiprisen, Afsætningsprisen og Bæredygtighedsprisen.
Priserne gives til en landmand, der har udviklet og iværksat et eller flere bæredygtige initiativer i virksomheden og dermed styrket den økonomisk bundlinje. 
FremtidensLandmand er et samarbejde mellem LandbrugsMedierne, Dansk Agroindustri, SEGES, Agromek, MCH, Bridgestone, Jyske Bank og SAGRO.




Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen