MENU
17. april 2015

SEGES hilser større produktion af økosvin velkommen

Økologichef Kirsten Holst glæder sig over nye initiativer, der skal sikre flere økologiske svin.

Under titlen ”Friland sender millioner efter økologiske søer” berettede virksomheden Friland i går, at man har igangsat to usædvanlige initiativer for at få produceret mere økologiske svinekød, nemlig et etableringstilskud ved udvidelse eller opstart af økologisk sohold og fuld finansiering af økologiske søer ved opstart af ny besætning. Ordningen gælder fra 1. maj.

Fra rådgivningssiden hilser økologichef Kirsten Holst, SEGES de to nye initiativer velkommen.

- Vi håber, at flere landmænd vil se på muligheden for at producere økologisk svin.

Hun bemærker samtidig, at Frilands finansiering af økosvineproduktion bør inspirere andre finansielle institutioner. Modelberegninger, som SEGES har fået foretaget af økonomien i økologisk og konventionel produktion, viser, at der er god økonomi i økologisk svineproduktion.

- Vi yder gerne rådgivning for at sikre udvikling af en rentabel økologisk svineproduktion. Vi har redskaberne i form af økonomiske analyser og faglig viden til rådgivning, forklarer Kirsten Holst.

Hun står bag initiativet og projektet ”Fastholdelses- og omlægningstjek med lokal forankring”. Her tilbydes gratis omlægningstjek til danske landmænd. Kirsten Holst forklarer, at landmanden i forbindelse med omlægningstjekket kan få rådgivning af en driftsøkonomikonsulent, og det giver godt beslutningsgrundlag for den videre proces på den enkelte bedrift og afsæt for at sikre sig den nødvendige støtte fra den finansielle sektor.

Læs mere på Omlægningstjek.dk

Læs nyheden fra Friland.dk

This contact box currently has no contact specified or has an unknown contact specified. Edit component properties to specify a contact.
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen