Af Thyge Hansen, thh@lf.dk
Listen over miljøtiltag i landbruget, hvis effekt er officielt anerkendt i Danmark, er fortsat ganske kort.
Specielt uden for eller i kanten af dyrkningsfladen er kun ganske få virkemidler indtil nu godkendt som miljøfremmende. Landbrug & Fødevarer har flere gange påpeget, at det kan blive et problem, når landbruget fra 2018 skal have sine miljøforhold reguleret på en ny og langt mere målrettet måde.
SEGES arbejder lige nu med at afprøve prototyper på nogle af de virkemidler, der kan blive en del af fremtidens målrettede miljøindsats. Et af dem er mættede randzoner, og sådan en er lige blevet anlagt hos Peer Lund Boesen i Torrild ved Odder.
- En mættet randzone er et afgrænset areal langs et vandløb, hvor man ved normal drænafstrømning lader drænvandet blive fordelt i randzonen. Det betyder, at drænvandet siver igennem jorden i randzonen, hvilket gør, at der sker en rensning af drænvandet, fortæller Frank Bondgaard, der er projektleder i SEGES Planter & Miljø.
Konkret sker der det, at det nitratholdige kvælstof i processen omdannes til uskadeligt kvælstof i luftform.
De mættede randzoner er et nyt tiltag i Danmark, men erfaringer fra USA peger på, at der er stor effekt.
- Forsøg fra Iowa viser, at en mættet randzone reducerer kvælstofudledningen fra drænvandet med 50 procent. Samtidigt er det et forholdsvis billigt tiltag at etablere. Kan vi få bekræftet effekten i Danmark, så vil det være et stærkt værktøj i fremtiden, siger Frank Bondgaard.
Han peger på, at en mættet randzone som tiltag er en ren win-win for landmanden.
- Hvis man lader være med at etablere træ- eller buskdække i randzonen, så vil det sandsynligvis stadig være muligt at få landbrugsstøtte i form af grundbetaling på arealet. Samtidigt vil det være muligt at benytte randzonen som en del af det obligatoriske fem procents miljøfokusområde, siger Frank Bondgaard.
Se amerikansk video om mættede randzoner.
