MENU
6. marts 2015

SEGES vil granske usikre retentionskort

De nye kort, der blev offentliggjort fredag, kan ikke selvstændigt danne baggrund for fremtidig miljøregulering, vurderer SEGES.

Af Thyge Hansen, thh@lf.dk

De nys offentliggjorte retentionskort vil blive genstand for nøje granskning i SEGES miljøafdeling. Det lover direktør Ivar Ravn, der påpeger, at de nye kort har flere svagheder.

Retentionskortene, der skal vise, hvor meget kvælstof der forsvinder under transporten fra jord til vandmiljø i de forskellige områder af landet, er udarbejdet af GEUS.

- Overordnet er kortene efter vores vurdering udarbejdet efter de rigtige faglige principper. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat mangler målinger af udledning i cirka halvdelen af landet og at usikkerhederne inden for de enkelte oplande er endog meget betydelige. Vi vil selvfølgelig gennemgå kortene systematisk, herunder blandt andet se på, hvordan de stemmer overens med landbrugets drænvandsundersøgelser, siger Ivar Ravn.

Kun et af mange værktøjer

Han understreger, at retentionskortenes værdi i forhold til regulering af landbruget bør være yderst begrænset.

- Som vi tolker usikkerhederne på retentionsprocenten i de enkelte deloplande, så kan man ikke anvende kortene til at differentiere kravene til dyrkningspraksis mellem landmænd indenfor et vandopland.

- Og kortene kan under ingen omstændigheder bruges til at differentiere kvælstofnormerne, da ændring i kvælstoftilførsel kun har meget lille betydning for kvælstofudvaskningens størrelse, siger Ivar Ravn.

- I vores optik er retentionskortene udelukkende ét af flere værktøjer, der kan anvendes til at gennemføre en mere målrettet indsats med tiltag uden for dyrkningsfladen der – og kun der – hvor der er et behov. Det er vigtigt for os at understrege, at retentionskortet ikke siger noget om områdets ”reguleringsbehov”. Det siger derfor i sig selv ikke noget om jordens fremtidige dyrkningsværdi.

Ivar Ravn understreger, at det er de meget stramme reduktionskrav i vandområdeplanerne, der er den største udfordring for at drive et rentabelt landbrug.

- Indsatsen skal først og fremmest ske der, hvor man får mest miljø for pengene. Og det er ved at gøre noget ude i fjorde og kystvande. Hvis der er behov for en yderligere indsats på land, skal den baseres på at øge retentionen ved våd- eller minivådområder. Vi skal have indsatsen væk fra dyrkningsfladen, da den både virker for dårligt og er rigtigt dyr for erhvervet, siger Ivar Ravn.

Læs om retentionskortene på GEUS' hjemmeside.


Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen