MENU
18. juli 2018

Tørken – hvad gør du?

Tørken er ekstrem, og følgerne er meget alvorlige. SEGES har samlet sine landbrugsfaglige råd og viden i relation til tørken på en særlig side på Landbrugsinfo, som alle landmænd og landbrugsrådgivere har adgang til. Siden opdateres løbende med seneste faglige nyt relateret til tørken, for eksempel helt konkrete og brugbare råd og sidste nyt om dispensationer. Du finder siden på landbrugsinfo.dk/toerke
Den ekstraordinært varme sommer stort set uden nedbør har ramt landbruget hårdt.
Den ekstraordinært varme sommer stort set uden nedbør har ramt landbruget hårdt.

- Vejrsituationen er ekstrem og skaber en ekstrem situation i landbruget. I SEGES sender vi løbende opdateret faglig viden ud til landmænd og landbrugsrådgivere. En anden central opgave for SEGES er på vegne af alle landmænd og sammen med Landbrug & Fødevarer at søge om dispensationer og suspendering af regler, så vi skaber alternative muligheder i en meget presset situation. Indtil nu har vi i Landbrug & Fødevarer og SEGES opnået en del dispensationer, siger direktør for Innovation i SEGES, Ejnar Schultz.


- Som landbrugets eget faglige kraftcenter gør vi alt, hvad vi kan for at forsøge at afbøde nogle af følgerne af tørken. Vi samarbejder med rådgivningsvirksomhederne i DLBR, som har den direkte dialog med landmændene. På den måde supplerer vi hinanden, siger Ejnar Schultz.


Du kan finde den faglige viden og læse om dispensationerne på vidensportalen Landbrugsinfo, hvor SEGES har oprettet en side, der formidler faglig info relateret til tørken. Du finder siden her

Siden opdateres løbende i takt med, at situationen udvikler sig, høsten skrider frem, og dispensationer med mere kommer på plads. SEGES skubber også indholdet ud på sine øvrige kanaler, for eksempel SEGES facebook-sider.


Landbrug & Fødevarer kæmper for at få suspenderet regler

Se også pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer om den indsats, som gøres i forhold til midlertidigt at få suspenderet regler, der forhindrer landmænd i at afbøde tørkens følger. På nogle af områderne har Landbrug & Fødevarer og SEGES allerede opnået dispensation, andre afventer myndighedernes svar.

 

Landbrug & Fødevarer kæmper desuden for udsættelse af jordskat, momskreditter og forskudsbetaling af landbrugsstøtten.



Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen