MENU
4. juli 2018

Tørkestatus: Det kan udvikle sig til at blive katastrofalt i visse områder

På grund af den usædvanligt langvarige tørke i Danmark kan høsten 2018 udvikle sig til i områder at være katastrofal. Vandunderskuddet ved udgangen af juni måned 2018 er større end i noget tidligere år siden 1970, og tørken er på nuværende tidspunkt dermed også værre end i 1992, som mange har som reference.

Status 4. juli 2018 ved sektordirektør for Planter, Troels Toft, SEGES

Tørkesituationen i Danmark har udviklet sig i en meget uheldig retning, og høsten 2018 kan udvikle sig til i områder at være katastrofal.

Se pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer "Landbruget kæmper for at begrænse følgerne".

Ved udgangen af maj måned var der i Danmark et beregnet vandunderskud, der var 50% højere end det beregnede vandunderskud i tørkesommeren 1992, som er den seneste rigtige tørkesommer, vi har været udsat for. Den nuværende tørke er også værre end tørkesomrene i 1975 og 1976, som det fremgår af figuren herunder.

Figur 1 

 

I midten af juni i år faldt der byger i dele af landet, og tørkeindekset pr. 16/6 ændrede sig til det bedre i dele af Jylland, mens øerne fortsat ikke havde fået vand.

De få byger, der faldt over Jylland, kunne kun lige kunne hamle op med en daglig fordampning på 3,5 – 5 mm. Det svarer til den mængde, der fordamper på en dag med 25 grader C og en let vind.

På Fyn og flere steder i Jylland faldt enkelte meget kraftige tordenbyger med helt op til 50mm, hvilket betyder, at der lokalt kan være områder, hvor afgrøderne står flot efter omstændighederne. Det ændrer dog ikke på det samlede store billede. 

Nedbør i maj

 

 

Torkeindeks 

 

Af lokale nedbørsdata ses det, at der for Vest- og Sydsjælland, samt Lolland Falster i gennemsnit fra maj (hvor vinternedbøren i stort omfang er drænet af) til udgangen af juni kun er målt 31 mm, mens der er målt 47 mm i Midt- og Vestjylland.


vandunderskud

vandunderskud 

Vandunderskuddet ved udgangen af juni måned er større end i noget tidligere år siden 1970, og tørken er på nuværende tidspunkt dermed også værre end i 1992, som mange har som reference.


Tørken følger et forsinket forår: Tre ugers kortere vækstperiode end normalt

Samlet set er foråret og sommeren vækstmæssigt meget speciel, idet væksten i foråret kom i gang ca. 1 uge senere end normalt. Til gengæld er væksten stoppet ca. 2 uger tidligere. Det betyder, at der samlet set er 3 uger mindre vækstperiode end normalt.

Dette forhold fremgår af figuren herunder, hvor biomassen i samtlige danske hvedemarker er sammenlignet i 2017 og 2018 via Crop-sat-data. Crop-Sat bruges bl.a. af SEGES til at behandle data fra satellitter, som gør det muligt at følge plantemassens udvikling over tid f.eks. på samtlige hvedemarker i Danmark, eller i et nærmere afgrænset område. 


 Biomasse

 

Mere vårsæd i år end normalt, og vårsæd modstår tørke dårligere end vintersæd

Der er et godt 300.000 ha større vårsædsareal til høst 2018, end i et normalår. Det skyldes, at man i efteråret 2017 mange steder opgav at så den planlagte vårsæd på grund af store nedbørsmængder. Vårsæden modstår desværre tørke væsentligt dårligere end vintersæd. Kombinationen af kort vækstsæson og manglende vand kan nu forudses at slå ekstra hårdt i vårsædsmarkerne. 

Afgrødesituationen

De enkelte afgrøder og afgrødegrupper er vurderet og sammenstillet ud fra de meldinger, der løbende kommer ind fra planteavlskonsulenter og landmænd i hele landet. Det skal understreges, at nedenstående gennemgang ikke bygger på faktuelle tal, da sådanne ikke findes. Som beskrevet kan der også være meget store lokale forskelle, afhængig af hvordan tordenbyger er faldet, hvilket også er meget vigtigt at have for øje, når udbytter sammenlignes. Der vil uden tvivl komme historier hen over sommeren, hvor der er høstet flot, men der må desværre forudses at indløbe en stor overvægt af dårlige høstresultater.

Vårbyg

Tidligt sået vårbyg, med gødningen korrekt placeret, klarer sig efter forholdene rimeligt godt, men meget afhængig af bonitet eller vanding. På gode lerjorder, eller i vandede marker vil udbyttet kunne være næsten normalt, mens det på blandede og sandede jorder kan gå helt galt, og visse steder ikke blive værd at høste. Samlet vurdering i øjeblikket er et udbyttetab på 30-40% i vårbyg.

Havre og vårhvede   

Både havre og vårhvede er sået på en del af de marker, hvor der ikke kunne etableres vintersæd i efteråret 2017, men også ofte på lidt bedre jordtyper. Både havre og vårhvede bruger mere vand end vårbyg og må forventes at have et udbyttetab ligeledes på 30-40%, idet buskning af disse afgrøder mange steder er meget mangelfuld, og markerne derfor er tynde.

Vinterbyg

Vinterbyg-høsten er nu gået i gang. De første høstresultater er nedslående. Der mangler her 20-30% af et normaludbytte. På de dårligere jorder, hvor tvangsmodningen er gået stærkt, mangler der endnu mere. Desuden er kernerne små, og stakken meget svær at tærske af, så kvaliteten af den høstede vare er indtil nu ikke køn.

Vinterhvede

Vinterhvedehøsten imødeses med stor spænding rundt omkring. Dette skyldes bl.a. det gamle ordsprog om ”Hede giver hvede”, som betyder, at hvede skal have stor solindstråling for at give både kvalitet og udbytte. Der skal dog stadig vand til. Når man kører rundt i landet, er billedet meget broget. Nogen steder står en flot avl, mens afgrøden på dårlig bonitet eller i sandede områder af markerne nu er tvangsmodent og ”falder sammen” og kun vil give meget små kerner. Udsvingene i hvedemarkerne vil blive enormt og svinge fra 100% udbytte til under 50% i andre marker.

Vinterrug og triticale

Rugen er traditionelt den mest tørketolerante af alle kornarterne og står derfor også hovedsageligt på den mest sandede jord. Mange steder har selv rugen ikke kunne modstå tørken, og der må også her forventes et udbyttefald på 30-40%.

Vinterraps

Veludviklet vinterraps har et rodnet, der går ned i 2-3 meters dybde, og vil ofte kunne modstå en tørkesituation, men hvor den ikke kan finde vand, bliver udbyttet også her lavere. Raps har dog en evne til delvist at kompensere ved at lave et højere olieindhold, og derfor forventes små frø, men med højt olieindhold. Udbyttet forventes at ligge på imellem 50-100%, meget afhængig af bonitet.

Frøgræsafgrøderne

Engrapgræs og rødsvingel-høsten er i fuld gang 14 dage før end der nogensinde er høstet i Danmark. Meldingerne er en udbyttenedgang i råvaremængderne på ca. 20% i forhold til normalt, men resultatet kendes først, når frøet har været over rensemaskinerne. Frøpriserne må til gengæld forventes at stige, hvilket sandsynligvis vil gøre høsten neutral for frøavlerne.

For de øvrige store frøarter som alm. rajgræs, strandsvingel og hundegræs imødeses udbytterne med nogen spænding, da disse arter dels er senere i udvikling og normalt ikke tåler tørke i forbindelse med blomstring, så derfor er udbyttetabet nok væsentligt højere end de 20%. Også her forventes stigende frøpriser på grund af mangel på frø.  

Grovfoder

Grovfoderproduktionen af slet- og afgræsningsgræs og majs er i overvejende grad placeret i egne, hvor der er vandingsmuligheder. I slætgræsmarkerne har der været høstet 1. slæt med normalt udbytte, et 2. slæt med 50% udbytte, og hvis der ikke kan vandes, bliver der ikke noget 3. slæt. Vandingskapaciteten er dog slet ikke tilstrækkelig til, at holde alle marker vandet op i et år som i år. Prioriteringen fra grovfoderkonsulenterne i SEGES er at prioritere vanding af majs frem for græs, idet majs har det største udbyttepotentiale, specielt når der er varme og sol nok. Græsmarkerne kan i de fleste år hente den tabte sommer produktion senere på året, når der kommer vand, men jo længere tid der går, desto mere katastrofal bliver fodersituationen i græsmarkerne.

Der vurderes af grovfodereksperterne i SEGES et udbyttetab på mellem 40 og 80% i græsmarkerne. Dette betyder, at der en del steder planlægges at øge arealet med helsæd betragteligt, men også helsædsmarkerne vil måske kun give 50% udbytte af forventet. Ansøgning om at måtte anvende NH3-behandlet halm til foder er derfor nu igangsat.  

Majsmarker på uvandet jord lider virkelig i øjeblikket, og majsen ruller bladene sammen og er visse steder begyndt at visne. I majs frygter man udbyttetab på mellem 30 og 60%.

I afgræsningsmarker kniber det meget med at få genvækst i græsset, og der skal derfor græsses over væsentligt større arealer end ellers planlagt. På de økologiske ejendomme, hvor afgræsning af kløvergræsmarker udgør krumtappen i grovfoderforsyningen, må situationen anses for endnu mere alvorlig, end for deres konventionelle naboer. Desuden er indkøb af økologisk grovfoder og kraftfoder en meget tung omkostning, som vil belaste den enkelte økologiske mælkeproduktion voldsomt.

Kartofler

Kartoflerne står i overvejende grad på vandet jord og prioriteres højest med vanding i sædskiftet. I Vendsyssel er ca. 40% af stivelseskartoflerne til AKV Langholt på uvandet jord, og her må der forudses en vis udbyttenedgang.

Sukkerroer

Roerne har langt hen i tørken kunne følge med vandet ned, men nu ses, selv på meget god jord på Lolland, sovende roer. Roerne har normalt en fænomenal evne til at kompensere for en tørkeperiode, men ligesom for majs og græs, så skal der vand til nu, for at de kan nå at kompensere fuldt ud. Med den gældende vejrudsigt må der også i sukkerroer forventes en udbyttenedgang, men p.t. ikke så markant som i de øvrige afgrøder.

Hestebønner

Både hestebønner og ærter lider voldsomt i tørken, og hverken ærter eller hestebønner tåler tørke i blomstringen. De vil derfor sætte for få bælge. Udbyttetabet kan her let overstige 50%.

 

 

 

 

 






Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen