Vi rykker tættere på
Hvis det står til dansk landbrug, kommer en stor del af det nærende protein, som grise og fjerkræ har brug for i deres foder, i fremtiden fra græs dyrket på danske marker. Proteinet udvindes gennem bioraffinering, og det vil være godt for både miljø og klima. En række store udviklingsprojekter skal de kommende år bidrage til at gøre udvinding af protein fra græs til virkelighed i dansk landbrug.