MENU
Medarbejdere i kontorlandskab

Hvad sker der med min ansøgning?

Sådan håndterer vi jobansøgninger i SEGES og Landbrug & Fødevarer

Ansøgninger til ledige stillinger

Alle ansøgninger til ledige stillinger i Landbrug & Fødevarer koncernen skal sendes elektronisk via jobopslaget på hjemmesiden. Når du har sendt din ansøgning elektronisk, vil du med det samme få besked om, at din ansøgning er modtaget.

Uopfordrede ansøgninger

Du kan altid sende en uopfordret ansøgning også via hjemmesiden.

Ansøgninger gemmes

Ansøgninger bliver gemt i vores jobdatabase i 6 måneder. Selv om du ikke får en ansøgt stilling, gemmer vi dine oplysninger i en periode mht. en eventuel senere ledig stilling. Du kan til enhver tid bede os slette den. Bliver du ansat, gemmer vi din ansøgning i din personalemappe.

Det lægger vi vægt på i en ansøgning

Vi lægger vægt på, at du skriver, hvad din motivation er for at søge en ledig stilling, dine faglige kompetencer og personlige egenskaber. Derudover skal der være et udførligt cv, så vi nemt kan danne os overblik over dine kompetencer og erfaringer.

Uddybning af afslag

Du er altid velkommen til at kontakte den rekrutterende leder eller Koncern HR, hvis du ønsker at få uddybet et afslag.

Hvis du har yderligere spørgsmål

Du kan altid kontakte Koncern HR på koncern-hr@lf.dk hvis du har spørgsmål i forbindelse med en ansøgning om job i Landbrug & Fødevarer koncernen.


Anette Højgaard Andreasen
Anette Højgaard Andreasen
HR Chefkonsulent
Koncern HR & Organisationsudvikling
T: +45 8740 5027
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen