Med udgangspunkt i dine udfordringer tilbyder vi dig en tidslomme, hvor du kan forholde dig til de problemer, der ikke er tid eller overskud til at tage fat på i hverdagen.
Hvad er coaching?
Coaching er et begreb i udvikling. Coaching stammer oprindeligt fra sportsverdenen, men i dag bliver det også anvendt i erhvervslivet og i privatlivet. I sporten har coaching medvirket til at skabe vindere, og dette er ligeledes gældende for erhvervslivet, hvor coaching har et fokus på at identificere mål og skabe resultater.
Coaching er et fremtidsfokuseret dialogværktøj, der med udgangspunkt i dig, hjælper dig med at finde holdbare løsninger på dine udfordringer. Coaching er ikke rådgivning, vejledning, mentoring eller terapi. Coaching er en samtale, hvor coachen stiller dig de spørgsmål, du måske ikke får stillet dig selv.
Vi definerer coaching som:
“En professionel samtale, hvor coachen neutralt og uden at rådgive, styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål.”
Vi har erfaring med coaching af medarbejdere på alle niveauer i forskellige typer virksomheder fx vidensvirksomheder, rådgivningsvirksomheder og landbrugsvirksomheder.
Sådan kan vi hjælpe dig
Vi kan hjælpe dig med at formulere det, du gerne vil arbejde med og dermed skabe effekt. Vi sætter dig for bordenden i dit eget liv med coaching, der sikrer:
- bevidsthed om nye muligheder og gemte eller glemte potentialer
- afklaring via en uvildig samtalepartner, der kommer med nye øjne og friske øre
- overskud til at genfinde fokus i kraft af fortrolige samtaler og ærlig feedback
- handlingsparathed til håndtering og løsning af de udfordringer, du møder i din hverdag.
Valget af coaching betyder, at du bliver hjulpet til at finde egne svar via en samtalepartner. Den gode samtale gør en forskel, og rammerne er som beskrevet her:
- Et eller flere møder af 1-1½ times varighed, der afslutter med, at vi aftaler næste skridt.
- Du bestemmer, hvor mange samtaler der skal til.
- Samtalen kan foregå hos dig eller hos os, eller hvor vi aftaler at mødes.
- Prisen afhænger af antal samtaler, og hvordan vi mødes. Ring eller skriv og få et tilbud.