MENU
Konsulent arbejder ved computeren

Farmtal Online

Få hjælp til at styre økonomien på den enkelte bedrift med Farmtal Online (FTO). 
FTO er en database for konsulenter, landmænd, banker eller andre, der er interesserede i landbrugets udvikling, og står med konkrete udfordringer, de har brug for rådgivning til, f.eks. budgetlægning. Her får du adgang til en lang række data, som du kan anvende ved planlægning, budgettering samt kontrol af produktion og økonomi på din eller en af dine kunders bedrifter. 

Få info om priser i landbruget

Som det eneste sted giver FTO dig et samlet overblik over relevante priser i landbruget. Du kan bl.a. blive klogere på månedlige, realiserede gennemsnitspriser på f.eks. korn, svin eller foder. Er du mere interesseret i, hvordan de fremtidige priser ser ud, kan du søge i prognosepriserne, der kvartalsmæssigt bliver opdateret ud fra markedsudviklingen. Er du i gang med at lægge budget, kan du benytte dig af budgetkalkuler, som er baseret på aktuelle forventede priser. De er identiske med dem, du kan indlæse i it-værktøjet Ø90 budget, som du kan benytte til at styre bedriftens økonomi.  

FTO indeholder imidlertid ikke priser i realtid på f.eks. korn, gødning mv. Har du brug for aktuelle daglige priser, skal du bruge andre kilder. 

Få overblik over tekniske data 

Ud over priser giver FTO dig indsigt i mange tekniske data, f.eks. gødningsbehov til de enkelte afgrøder (dataene er identiske med dem, der er i gødningsbekendtgørelsen). Du kan samtidig blive opdateret på de seneste miljøkrav, støtteordninger samt produktionsoplysninger om planteavl og pelsdyr. 

Bliv holdt ajour med den nyeste viden fra forskellige kilder

De enkelte tabeller er suppleret med information om, hvor og hvornår dataene er indhentet. Ud over egne tal fra SEGES er der i flere tilfælde f.eks. indhentet realiserede priser fra DLG, mens Landbrug & Fødevarer både bidrager med indsamlingen af realiserede og forventede priser. 

Mange tabeller opdateres, så snart der er ny viden om priser og tekniske forudsætninger. 

Sådan får du adgang til FTO

På nær prognosepriser og budgetkalkuler er alle tabeller frit tilgængelige på farmtalonline.dk. Ønsker du fuld adgang til alle oplysninger, skal du være abonnent på Landbrugsinfo og have særlig tilladelse til udvidet adgang til FTO.

Tilladelse gives til landmænd og vedkommendes medarbejdere, studerende og lærere ved landbrugsskoler og andre uddannelsesinstitutioner samt medarbejdere i den finansielle sektor. Personer, der arbejder eller sidder i en bestyrelse i virksomheder, som køber eller sælger produkter af/til landmænd, kan omvendt ikke få adgang. 


Lene Bruun Siriwadhananuraks
Lene Bruun Siriwadhananuraks
Specialkonsulent
Erhvervsøkonomi
T: +45 8740 5139
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen