Er I på udkig efter nye måder at udvikle jeres virksomhed på, så I kan skabe størst mulig effekt med jeres rådgivning?
Svaret kunne være et udviklingsforløb for jeres konsulenter med en eller flere af vores erfarne proceskonsulenter med udgangspunkt i konceptet ”Trumf på Rådgivningen”.
Konceptet er bygget op omkring syv trumfkort, som sikrer effekt i alle faser af rådgivningsprocessen.
Hvert enkelt trumfkort sætter fokus på et redskab eller en teknik, der er med til at sikre, at en rådgivningssituation munder ud i konkrete forslag, der skaber resultater og effekt hos kunden.
Når vi kører et udviklingsforløb, sættes de syv trumfkort i spil på en underholdende og lærerig måde. Med udgangspunkt i konkrete cases vil jeres konsulenter udfordre hinanden som ”spillere”. Vi arbejder ud fra en fælles målsætning, der sikrer en fælles forståelsesramme og fælles værktøjer og metoder. Det skaber grobund for, at udviklingsprocessen kan fortsætte, når forløbet er afsluttet.