MENU
Lars Bonde Eriksen i mark med måleudstyr

Dyrkning af planter

SEGES har de førende specialister med viden om alle afgrøder, der dyrkes i Danmark.

Korn, raps, frø, kartofler, grovfoder, gødskning, planteværn, jordbearbejdning, vanding og dræning er blot nogle af de områder, vi har eksperter på.

Eksperternes opgave er at være samlende for deres fagområde i Danmark, og alle har et stort netværk med forskere, rådgivere, landmænd og firmaer. De leder og deltager i en række projekter, som skal bidrage til at optimere og forfine dyrkningen.

Vi har et tæt samarbejde med rådgivningsvirksomheder inden for landbrug, og i fællesskab afprøver vi ideer og udvikler rådgivningen. Vi fungerer som videnscenter for lokale planteavlsrådgivere, og det er en vigtig opgave for os levere aktuel og lettilgængelig information til dem.

Vi driver og udvikler varslingssystemer og databaser om planteproduktion. På Registreringsnettet kan rådgivere og landmænd for eksempel løbende holde sig opdateret om svampe- og skadedyrsangreb i hele landet, og på Middeldatabasen og SortInfo kan de finde de nyeste data om plantebeskyttelsesmidler og sorter.

Eksperterne deltager også i en række projekter med blandt andet forskere fra udlandet, hvor de er med til at udvikle nye teknikker og dyrkningssystemer.

Eksperterne er desuden efterspurgte indlægsholdere på møder, markvandringer og kurser og flittige skribenter i fagbladene.

Hvert år publicerer vi over 1.000 faglige artikler på LandbrugsInfo.

Sådan kan vi hjælpe dig

Vi bidrager gerne med vores viden om afgrødernes dyrkningsforhold og vil meget gerne medvirke til at udvikle dansk planteproduktion.

Vi indgår gerne i projekter med landmænd, forskere, rådgivere, forædlere, industrien og mange andre.

Har du en idé eller et produkt, du gerne vil have på markedet, kan vi bistå med viden om myndighedsbehandling, markedskendskab og produktudvikling.

Vi giver gerne indlæg ved møder og bidrager med viden, synspunkter og sparring.

Jens Elbæk
Jens Elbæk
Afdelingschef
PlanteInnovation, Ledelse
T: +45 8740 5049
Jon Birger Pedersen
Jon Birger Pedersen
Chefkonsulent
PlanteInnovation
T: +45 8740 5424
Vi lægger vægt på at formidle aktuelle problemstillinger og udvikle redskaber, som kan sikre landmandens økonomi. I videoen er landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, taget ud til en knæhøj majsmark, hvor han fortæller om udsigterne og de forholdsregler, man kan tage, når majsen ikke trives.
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen