MENU

Bæredygtighed på Mosevang: ”Vi kommer til at stille flere krav – til os selv og vores samarbejdspartnere”

Torben Pedersen fra Mosevang vil være klimaneutral allerede i 2024. For at lægge positivt pres på sig selv har han indgået et samarbejde med DTU og SEGES, som skal inspirere ham til at blive mere bæredygtig igennem cirkulær økonomi. Målet er også at skabe total transparens i mælkeproduktionen for forbrugerne.

Af Martin S. Hansen 

”Det er jo helt vildt så mange processer, vi egentlig har. Og hvor mange fællesnævnere, vi har med vores leverandører, aftagere og samarbejdspartnere.”

Ordene kommer fra Torben Pedersen, medejer af Hejrskov Mælk. På en af de få solskinsdage i efteråret 2019 sidder han på sin gård Mosevang ved Holsted. Han taler til Nicklas Christian Funk, som er Ingeniør og forskningsassistent ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og arbejder i MATChE-projektet, som går ud på at lokalisere bæredygtige og økonomiske potentialer i virksomheders værdikæde – primært gennem en cirkulær økonomi. 

Nicklas har for få minutter siden indtaget mødelokalet på Mosevang med en kæmpestor papirrulle under armen. Den er nu klistret op på væggen, hvor den fylder tæt på 10 kvadratmeter, og den viser hele værdikæden for den nuværende landbrugsdrift på Mosevang. Og det er netop detaljegraden, som tydeligt overrasker Torben Pedersen. Værdikæden viser processerne i alt fra transport til indkøb, og går i detaljer med eksempelvis dødelighed, dyrevelfærd, hygiejne og foder. Og den visualiserer også, hvad der sker med alle primær-, side- og restprodukterne, når de forlader Mosevang. Eksempelvis, hvad der sker med mælken, når Arla har modtaget den. Og ligeså med gylle, plastikaffald osv.

Torben Pedersen kan nu se muligheder i den cirkulære økonomi, han ikke havde tænkt på tidligere: 

”Selv om vi jo egentlig allerede ligger inde med den data, du viser der, så er det en øjenåbner at se det i en cirkulær kontekst. Den visualiserer, hvad vi selv kan gå i gang med som det næste step i vores omstilling, og det giver mig faktisk også lyst til at stille nogle spørgsmål til vores samarbejdspartnere. ”Hvad gør de egentlige for at blive mere bæredygtige?”, siger Torben Pedersen henvendt til landbrugsrådgiver Henrik Henneberg, som også deltager i mødet.  

Målet at være klimaneutral i 2024 

At rette luppen mod egen bedrift for at blive mere bæredygtig er ikke nyt for Torben Pedersen. I dag er han en af landets største mælkeproducenter, og væksten er sket igennem fokus på bæredygtighed. Alt gylle går til biogasanlægget Nature Energy Holsted, og den sand, som køerne ligger på i sengebåsene, vaskes og genbruges i bedriftens et sandvaskeranlæg. 
Torben Pedersen har et mål og at være klimaneutral i 2024, og en af de nye inspirationskilder for ham er samarbejdet med MATChE, der er drevet af DTU. Samarbejdet sker igennem SEGES-projektet Vækst Med Bæredygtighed.   

”Projektet med MATChE har til hensigt at facilitere en effektiv rute for omstilling til en cirkulær økonomi ud fra en vurdering af virksomhedens nuværende parathed og strategiske drivere. I disse omstillingsruter benytter vi metoder til systematisk innovation for en cirkulær økonomi og det virker på tværs af sektorer og sikrer en nyttig vidensbank for virksomheden”, fortæller Nicklas Christian Funk.  

Ledestjerner og lavthængende frugter

Mødet fortsætter med en gennemgang af Torbens værdikæde samt en benchmark-analyse af, hvordan Torben placerer sig i forhold til krav og værditilbud i andre landbrug- og fødevarevirksomheders indsatser.Herved undersøger vi hvilke knapper vi skal skrue på for at opnå en slagsbart cirkulær mælkeproduktion. 

Et af hovedformålene for projektet er at spotte disse mulighederne for Torben i den cirkulære økonomi og prioritere de rigtige initiativer for at nå målet om den klimaneutrale mælk. Det sidste år er snakken i landbruget gået på mantraet: fra kilogram til kroner. Vi vil gerne snakke ”fra kilogram, til kroner, til klima”, når vi måler vores succes. Og vi tror at disse hænger sammen, hvis vi skal være en succes fremover. 

Hertil ser vi både en række plukkemodne frugter i omstillingen til en mere bæredygtig produktion på Mosevang, men vi går også til opgaven med åbne øjne omkring de problemstillinger for landbruget, som der i dag ikke er en løsning på. Disse bruger vi som ledestjerner for Torben og hjælpe med at sætte rigtige pejlemærker for Mosevang på den lange bane”, forklarer Nicklas.

Indsatserne skal også være med til at skabe en fuldstændig gennemsigtig fortælling om bæredygtighedsindsatsen på Mosevang. 

”Mit mål er, at forbrugerne om få år kan gå ned og købe en liter mælk, som kommer herfra, og på den karton skal de kunne se, præcis hvad vi og vores samarbejdspartnere har gjort for at blive bæredygtige og klimaneutrale. Det kunne være gennem en illustration af værdikæden, som den vi har set på i dag, men det kunne også være noget andet. Den fortælling skal vi nu arbejde videre med, sideløbende med selve omstillingen til at blive endnu mere bæredygtig. For det er den fortælling, vi allerede nu bliver mødt med krav om at kunne fortælle, og det er helt fint med mig,” slutter Torben Pedersen.     

 

Mosevang faktaboks

Mosevang startede som et statshusmandsbrug i 1850 og er siden ekspanderet kraftigt. Torben Pedersen har været i ejerkredsen siden 1990. I dag er der plads til 2.500.

Som en af få kvægejendomme i Danmark har Mosevang et sandvaskeranlæg, som sikrer at køernes sand i sengebåsene kan genbruges.

Mosevang / Hejrskov Mælk har en facebook-side, hvor du kan følge deres aktiviteter.  


DTU Matche faktaboks

MATChE er et program ledet af Danmarks Tekniske Universitet og udviklet i samarbejde med Dansk Industri, CHORA 2030 og Miljøstyrelsen med støtte fra Industriens Fond med formål at støtte dansk industri i at omstille sig til en cirkulær økonomi, øge konkurrenceevnen, vækste og at skabe nye arbejdspladser. 

Den primære målgruppe for MATChE-projektet er danske produktionsvirksomheder inklusiv de øvre og nedre led i værdikæderne, og på tværs af forskellige sektorer. Industrivirksomheder indbefatter betydelige spiller i dansk industri, både store organisationer og Små og Mellemstore Entrepriser (smv).

Du kan læse mere på hjemmesiden.

 

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen