MENU

Biogassen sikrer, at intet går til spilde

Bedre ressourceudnyttelse og økonomisk og social bæredygtighed har fulgt i kølvandet på biogasanlægget i Rødkærsbro. Nu spørger naboerne mere til anlægget end til køerne, fortæller Sjoerd Ydema.

Af Anya Engelbrecht

Det var mere bundlinje end bæredygtighed, der fik mælkeproducent Sjoerd Ydema til at gå ind i projekt biogasanlæg. Men bæredygtighedseffekterne er ikke til at overse, og flere steder på bedriften er der senere taget flere bæredygtige initiativer.

Sjoerd har sammen med sin hustru, Martine, et landbrug ved Rødkærsbro med 420 årskøer, 550 hektar med korn, majs og græs samt et biogasanlæg. Biogasanlægget blev taget i drift i 2017 og fra dag ét har det leveret gas til energi til Arla. Arla har en mejeri tre kilometer fra anlægget, og det giver god mulighed for cirkulær økonomi.

- Foreløbigt er der tegnet en ti-årig kontrakt på, at vi leverer gas til mejeriet. Vi får et restprodukt af Arla, som vi fodrer biogasanlægget med, vores køer leverer mælk til Arla, og biogasanlægget får gylle og strøelse fra køerne. På den måde går det hele op i en højere enhed, fortæller Sjoerd Ydema. 

Alt bliver brugt

Hver dag bliver der lagt mellem tre og fire arbejdstimer i biogasanlægget, som løbende skal fodres. Blandt andet egenproduceret majs, rågylle og dybstrøelse fra køerne ryger i anlægget, og det er med til at optimere ressourceudnyttelsen.  

- En dag hver anden uge muger vi det hele ud i staldene, og derefter bliver gylle og strøelse så hurtigt som muligt fodret i anlægget. Det betyder, at vi ikke har nogle stakke med strøelse liggende på marken, hvor der måske siver næringsstoffer ud og går tabt, lyder det fra Sjoerd. 

Også restprodukter, der normalt ville være kasseret, for eksempel ødelagt ensilage eller foder, får et nyt formål i biogasproduktionen. 

- Biogas er økonomisk bæredygtigt, hvis man kan skaffe råvarer til at fodre det med, og det kan vi. Ingenting går til spilde, for vi udnytter det i biogassen, siger Sjoerd og understreger, at bæredygtighed selvfølgelig skal give mening for bundlinjen. 

- Jeg tror da bestemt, at hvis jeg går ned i banken med et forslag, og siger at jeg godt ved, det er en underskudsforretning, så beder de mig bare om at gå hjem igen, griner Sjoerd.

Afgasset gylle, bedre udbytte

Også på marken kan biogassen give bedre ressourceudnyttelse. Når rågyllen har været igennem biogasanlægget, bliver det nemlig til afgasset gylle. Det har en højere værdi som gødning og er bedre tilgængeligt for planten end rågylle. Det er lidt tyndere end rågylle, så det nemmere kan sive ned til rødderne, og ved at det ikke ligger på overfladen, er der også mindre fordampning. 

- Vi kan se, at den afgassede gylle er med til at give et bedre udbytte. Det er ikke noget, vi har målt på, men det ville man kunne gøre, hvis man ønskede det. Det kunne for eksempel være ved at have to arealer, hvor alle andre faktorer var ens og så give det ene areal rågylle og det andet afgasset gylle, siger Sjoerd.  

Snakken går positivt

Når der bliver bygget et biogasanlæg, går det selvfølgelig ikke de lokales næse forbi. Faktisk oplever Sjoerd, at hele diskursen omkring hans bedrift har ændret sig i en positiv retning, siden han begyndte med biogas. 

- Naboer og resten af lokalsamfundet er optagede af biogasanlægget og synes, det er spændende og godt. Før spurgte folk ind til, hvordan det går med køerne. Nu spørger folk ikke så meget til køerne mere, de spørger bare ind til biogassen. Nogle gange svarer jeg for sjov, at det går rigtig godt med køerne, hvis der bliver spurgt til biogasanlægget, for køerne skal jo ikke glemmes, griner Sjoerd, der ellers ikke råber så højt om sit bæredygtige arbejde. 

- Vi har ikke travlt med at gøre opmærksom på os selv, for det er ikke for at få omtale, vi har gang i det her arbejde. Det er fordi, det er det fornuftige at gøre. Dem der kender os, ved hvad der sker på bedriften, og det er godt nok, lyder det fra Sjoerd. 

Vindmølle på vej

Biogasanlægget er ikke det eneste sted, hvor der er sat en bæredygtig kurs. Det næste store projekt er vindmøller. Sammen med to andre skal Sjoerd lægge jord til i alt tre vindmøller, som opføres til foråret. 

- Vi kunne jo have sagt, at vi ikke ville have en mølle, for det kan gå ud over vores ejendomsværdi. Men jeg vurderer, at det sagtens kan hænge sammen. Jeg synes, at når vi nu kan levere rigtig meget vindenergi med de møller, så er det det, vi skal gøre. 

Små ting bliver også til noget

Derudover er der flere mindre initiativer på bedriften. For eksempel er alle lysstofrør på ejendommen netop blevet udskiftet til LED-lys for at bruge mindre strøm. For som Sjoerd selv siger: Alle de små ting bliver også til noget. 

- Et af vores fokusområder er at producere så meget foder som muligt selv, især proteinfoder. Derved kan vi reducere vores køb af importeret soja. For første gang i år har vi nu også raps, som vi har tænkt os at fodre til køer, så vi kan indkøbe mindre soja, fortæller Sjoerd.

Desuden er der fokus på at avle mindre dyr, som udnytter foderet bedre og på at få en lavere udskiftningsprocent i besætningen. 

- Vi opdagede, at vi havde for mange unge dyr, så nu har vi sat en målrettet indsats ind for at dyrene skal holde længere, og er derved gået fra en udskiftningsprocent på 35 procent til 30 procent, fortæller Sjoerd og tilføjer: 

- Uanset hvilken indsats vi gør, vil det altid koste noget, eller der vil være nogle ulemper. Men uanset om det handler om biogas, vindmøller eller noget helt andet, så tror jeg på, at hvis man foretager sig noget med bæredygtighed, så kommer det til gavn på et eller andet tidspunkt. 

 

 

Promilleafgiftsfonden - logo



Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen