MENU

”Derfor prioriterer jeg præcisionslandbrug”

Jeg har fået mere ensartede afgrøder og undgår lejesæd, fortæller den fynske mælkeproducent Jacob Serup Pedersen.

Af Martin S. Hansen

Et tildelingskort direkte fra computeren til traktorterminalen. Og en gødningsspreder, som selv åbner og lukker efter behov - hen over marken. Jo, præcisionsjordbrug anno 2020 er blevet meget lettere, end det var engang. Og en af dem, som er hoppet med på teknologi-toget er Jacob Serup Pedersen fra Aarup. 

”Jeg gør det ikke for sjov. Jeg gør det, fordi jeg tror på, at det giver mig mere ensartede afgrøder af højere kvalitet og dermed også en højere mælkeydelse. Og så må det også være godt for miljøet, at vi tildeler præcis de mængder, der er brug for, og ikke mere.”

Sådan fortæller 3. generation på Vedagergaard om valget bag at så og gødske efter tildelingslag i CropManager, som er det program, Jacob henter sine tildelingskort fra. Kortet er allerede tilpasset ud fra eksisterende data om den enkelte mark – målt af satellitter.  

Trådløs fildeling

”Kortet henter jeg hurtigt ned på min pc, og så er der en valgfri mulighed for selv at tilpasse kortet, hvis man ved, at der er en våd plet, et vanskeligt hjørne eller en sten, der skal tages hensyn til. Men ellers gør jeg ikke andet end at sende dem over i traktoren,” forklarer han. 

Selve dataoverførslen er nu også blevet nemmere. Jacob Pedersen kører John Deere, og med installation af JD Link Connect kan overførslen ske trådløst direkte fra kontoret og ud til traktorens terminal. JD Link er et modem monteret på traktoren, som bl.a. kan sende og modtage tildelingsfiler samt dokumentationsfiler fra f.eks. høst og gødningsspredning.

”Tidligere skulle jeg have et usb-stik med ud i traktoren, så nu er den trådløse overførsel meget nemmere,” forklarer Jacob Serup Pedersen, som ikke har oplevet nævneværdige udfordringer med teknikken. 

Ingen lejesæd i år

Princippet i præcisionslandbrug er at tage høje for markens variation. Eksempelvis at tildele mere gødning til de områder hvor biomassetilvæksten er høj, og mindre gødning hvor den er lav.

”Det kan også være sådan, at vi nu tildeler lidt mindre udsæd i de områder, hvor vi tidligere har oplevet lejesæd. Og sidste år oplevede vi faktisk slet ikke problemer med lejesæd, så jeg synes, at de gode resultater har været synlige fra begyndelsen.”

Gødningssprederen klarer resten

Efter vejledning fra Semler Agro har Jacob S. Pedersen investeret i en Isobus-styret gødningsspreder af mærket Sulky X40, for at kunne tildele gødningen meget præcist i marken. Sprederen åbner og lukker selv for tildelingen ud fra det tildelingskort, som er indlæst i John Deere terminalen. Og med sektionskontrol i 12 sektioner samt Dual Rate, kan der gradueres med to forskellige mængder på højre og venstre spredetallerken. 

”Det gør, at vi kan operere i meget små felter, så det virkelig bliver præcisionslandbrug, vi udfører,” fortæller Jacob, som ofte lader sine medarbejdere køre traktoren, mens han selv følger med i resultaterne real-time på John Deeres app MyOperations på mobiltelefonen. 

”Mine medarbejdere nyder, at de ikke skal gøre andet end at indlæse kortet og finde den rigtige mark,” siger Jacob S. Pedersen.     

Læs også om, at Jacob som en af de få i Danmark graduerer majssåning.


Er præcisionsjordbrug noget for dig?

Læs mere om CropManager, og kom i gang allerede i dag.

Hvis du kører John Deere med JD Link, er Connect nu også blevet muligt uden et årligt gebyr, som der tidligere har været. 

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen