MENU

Der kan være god økonomi i omlægning til naturarealer

Udtagning af arealer med lav dyrkningsværdi kan være en gevinst for både naturen og din økonomi.

Af Michael Højholdt og Anne Eskildsen, SEGES

Når du udtager et mindre areal til etablering af natur, vil det påvirke din økonomi, men det behøver ikke være negativt. For udtager du arealer med lavt udbyttepotentiale, besværlig færdsel og dårlig dyrkningssikkerhed, kan du spare tid i marken og i nogle tilfælde også penge. 

Maskinomkostninger 

En væsentlig del af omkostningerne til dyrkning går til maskiner og aflønning. Man kan antage, at forrentning og værditab på maskinerne er afholdt på resten af arealet, uanset om man dyrker den sidste ha. eller lader være. Dermed kan de omkostninger udelades af beregningen.

Graf

Der kan desuden argumenteres for, at lønomkostningen også kan udelades, hvis den sparede tid ikke bruges til andet værdiskabende, aflønnet arbejde. 

Udtagning relevant, hvor der høstes under normen

I tabellen ses en beregning af de mistede dækningsbidrag ved normudbytte i vårbyg på lerjord. Tilsvarende beregninger for vårbyg på uvandet sandjord og for vinterhvede viser en forventet manglende årlig indtjening på mellem 0 og 2.000 kr. ved udtagning af en mindre delmark på 0,26 ha med det største tab. I langt de fleste tilfælde vil udtagning af jord være relevant på arealer, hvor der høstes udbytter under normen. 

- Husdyrgødning
Vinterhvede Vårbyg
JB 1-3 JB 5-6 JB 1-3 JB 5-6
kr. pr. ha
Bruttoudbytte 8.490 13.620 6.240 8.890
Stykomkostninger - 1.744 - 1.959 - 935 - 961
Dækningsbidrag 6.746 11.661 5.305 7.929
Maskin- og arbejdsomkostninger - 5.717 - 6.979 - 4.994 - 5.770
Dækningsbidrag efter maskiner og arbejde 1.029 4.682 311 2.159

 

- Handelsgødning
Vinterhvede Vårbyg
JB 1-3 JB 5-6 JB 1-3 JB 5-6
kr. pr. ha
Bruttoudbytte 8.490 13.620 6.240 8.890
Stykomkostninger - 3.015 - 3.434 - 2.101 - 2.197
Dækningsbidrag 5.475 10.186 4.139 6.693
Maskin- og arbejdsomkostninger - 5.290 - 6.529 - 4.394 - 5.110
Dækningsbidrag efter maskiner og arbejde 185 3.657 - 255 1.583

Arealer med lav dyrkningsværdi har højt naturpotentiale

Typisk er det de jorde, der har det laveste dyrkningsværdi, der har det største naturpotentiale. Det kan fx være vandlidende områder eller meget sandede områder. På disse arealer vil planter og dyr hurtigt indfinde sig helt uden menneskelig indblanding. Derfor er det bedst for naturen, at man ikke tilsår eller tilplanter arealet, men blot lader naturen gå sin gang, Det er den bedste og billigste løsning for både landmanden og naturen. Hvis man ikke ønsker, at arealet skal udvikle sig til §3 beskyttet natur, kan der søges permanent genopdyrkningsret på arealet. Det betyder, at arealet ikke vokser ind i en §3 beskyttelse, selvom arealet over tid udvikler en naturtype, som normalt vil betyde, at arealet vil være omfattet af en beskyttelse. 

3 råd om udtagning

  1. Overvej at udtage urentable jorde i marken. 
  2. Brug dit udbyttekort som redskab. 
  3. Prioritér at udtage jordstykker, der (a) giver lavt udbytte, (b) ligger i kant af marken eller ligger op ad eksisterende natur, f.eks. levende hegn, søer eller gravhøje, (c) reducerer kiler og overlap på det dyrkede areal.
Heatmap


Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen