MENU

Jacob graduerer også majssåning

Som en af få i Danmark har Jacob S. Pedersen også kastet sig ud i graduering af majssåning efter inspiration fra metoderne og mængderne, som anvendes i USA.

Af Martin S. Hansen 

I 2018 graduerede man på Vedagergaard majssåningen for første gang med gårdens Väderstad Tempo majssåmaskine og kort fra CropManager. Resultatet var med det samme tydeligt for Jacob Serup Pedersen.

”Det gav nogle meget mere ensartede kolber, end vi havde set de foregående år. Jeg er sikker på, at der er mere foderkvalitet i ensartede kolber.”

Fra 2018 til 2019 kunne han også konstatere en ydelsesstigning på 1,5-2 kg mælk pr ko. Og det kan mærkes, når man har 380 græsmælkskøer.

”Jeg kan ikke vide, hvor stor en del af stigningen i ydelse, der kommer fra den øgede kvalitet af grovfoderet, men jeg er sikker på, at det har haft en effekt.”

Inspiration fra USA

Der findes ifølge Jacob Serup Pedersen ingen lettilgængelige data på at graduere majssåning i Danmark. Han har derfor kigget mod USA. 

”Jeg har læst mig til, hvad de gør i USA, hvor de har lang erfaring med det. Jeg har blandt andet søgt viden i nogle amerikanske debat-fora, og jeg endte så med en mængde, som de anvender derovre. Det viste et rigtig godt resultat sidste år, så det vil jeg gentage, når jeg skal til at så majs igen om 3-4 uger.”   

Læs om, hvordan Jacob kom i gang med præcisionsjordbrug.




Er præcisionsjordbrug noget for dig?

Lær mere om CropManager, og kom i gang allerede i dag.

Hvis du kører John Deere med JD Link, er Connect nu også blevet mulig uden et årligt gebyr, som der tidligere har været. 


Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen