MENU
Landmand og konsulent kigger på korn

Kontrolleret dræning

Forsøget med kontrolleret dræning fokuserer på at reducere udledningen af kvælstof og fosfor i vandmiljøet.  Det skal undersøge og dokumentere, hvordan kontrolleret dræning virker under danske forhold. Målet er, at kontrolleret dræning skal kunne anvendes som et alternativ til for eksempel pligtige efterafgrøder.

Projektbeskrivelse

Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1.Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Sådan fungerer kontrolleret dræning

Kontrolleret dræning går ud på, at man i efterårs- og vinterperioden mindsker afvandingsdybden på et drænet areal til for eksempel 50 centimeter under terræn i stedet for den normale afvandingsdybde i 100-120 centimeters dybde (drændybden). Det kræver, at der etableres reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden kan hæves. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af arealets hældning, der ikke bør være over to procent.

I Sverige, Finland og USA er der forsket en del i kontrolleret dræning. Det har dog især været i kombination med dyrkning af vårsæd. I det danske projekt skal kontrolleret dræning kombineres med dyrkning af vintersæd. Det giver en ekstra udfordring, da den overvintrende afgrøde ikke må tage skade af den hævede vandstand.

Effekter af kontrolleret dræning

Ved kontrolleret dræning skal vandstanden helst holdes så konstant som muligt. Derved opnås, at der gennem en stor del af efterårs- og vinterperioden er mindre lufttilgang og dermed mere anaerobe forhold i en del af rodzonen, hvor der ellers overvejende ville være aerobe forhold med normal afdræning.

Under anaerobe forhold blokeres nitrifikationsprocessen, det vil sige omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Det er med til at sikre, at der tilbageholdes mere kvælstof i rodzonen med kontrolleret dræning end uden. Svenske forsøg har vist en øget tilbageholdelse af kvælstof på mellem 6 og 22 kg N pr. ha. Det forbedrer altså planternes kvælstofforsyning.

Anaerobe forhold og især skift mellem aerobe og anaerobe forhold kan medføre øget denitrifikation i rodzonen, hvor nitratkvælstof omdannes til frit kvælstof. Derved fjernes nitratkvælstof, der ellers kunne være blevet ledt ud til vandmiljøet med drænvandet. Under skiftevis aerobe og anaerobe forhold er der risiko for, at denitrifikationen ikke løber helt til ende og der derfor dannes lattergas, der er en potent drivhusgas. Effekten af kontrolleret dræning på emission af lattergas vil også blive undersøgt i projektet.

En markant effekt af kontrolleret dræning er, at drænafstrømningen reduceres væsentligt og ofte med 50-60 procent i forhold til den mængde vand, der ledes bort med drænsystemet ved normal afdræning. Med kontrolleret dræning siver vandet i stedet ned til større dybde, hvorved grundvandsdannelsen øges. Hvis grundvandet passerer nitratreducerende jordlag, øges kvælstoffjernelsen yderligere.

Det forventes, at effekten af kontrolleret dræning på drænudledningen af kvælstof i gennemsnit kan blive på 25 kg N pr. ha pr. år. Denne effekt er som nævnt ovenfor en kombination af øget tilbageholdelse af kvælstof i rodzonen, øget denitrifikation i rodzonen og øget nitratreduktion i dybere jordlag på grund af øget grundvandsdannelse. Der forventes også en betydelig effekt på drænudledningen af fosfor. Effekten på fosfor forventes at være proportional med effekten på udledningen af drænvand.

Eventuelle negative effekter

Det skal også undersøges, om kontrolleret dræning kan medføre ulemper for planteproduktionen og skade drænsystemet. Der er risiko for øget sedimentation i drænrørene, når vandstanden i en periode hæves over drænene. Det skal undersøges, om det sediment, der eventuelt er aflejret i drænene, automatisk fjernes igen når vandstanden sænkes i det tidlige forår.

Demonstrationsmarker

Der er anlagt fire demonstrationsmarker med kontrolleret dræning, nemlig Hedemark, Bredkjær, Hofmansgave og en mark i Nordjylland. Det giver mulighed for at afprøve kontrolleret dræning under forskellige jordbunds- og dyrkningsforhold.

På hvert demonstrationsareal måles drænafstrømningen og næringsstofudledningen med drænvandet både med og uden regulering af afvandingsdybden. Der måles endvidere N-min i jorden, emission af lattergas samt optag af kvælstof i planterne. Udbytterne registreres og der udarbejdes næringsstofbalancer. De driftsøkonomiske konsekvenser af kontrolleret dræning som alternativ til pligtige efterafgrøder eller andre virkemidler dokumenteres.

Projektet medfinansieres under ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram” (GUDP) under Fødevareministeriet, og det gennemføres af et samarbejde mellem SEGES Planter & Miljø, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Orbicon A/S og Wavin A/S i perioden 2012-2015.

Projektleder

Søren Kolind Hvid
Søren Kolind Hvid
Landskonsulent, Gødskning
PlanteInnovation
T: +45 8740 5429
Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen