Events og arrangementer der styrker landbruget

Vil du have den nyeste viden direkte fra kilden hos SEGES Innovation, så holder mange af vores dygtige medarbejdere indlæg om deres projekter på vores mange events – både dem vi selv arrangerer, men også dem vi arrangerer for vores samarbejdspartnere.

Hos SEGES Innovation arrangerer og afholder vi mange forskellige typer events - lige fra kongresser til internationale konferencer og andre typer events - der dækker forskellige aspekter af landbrugssektoren.

Landbrugets kongresser

SEGES Innovation er med til at arrangere landbrugets store kongresser indenfor planter, kvæg, gris og økonomi. Kongresserne er årlige samlingspunkter for blandt andre landmænd, deres medarbejdere, rådgivere, forskere, virksomheder og interesseorganisationer, og er derfor en enestående lejlighed til at udvide netværket og starte nye samarbejder.

Deltagerne bliver opdaterede på den seneste forskning og teknologi, men også udfordrede og inspirerede til, hvordan den nyeste viden kan anvendes og implementeres. 

Internationale konferencer til en bæredygtig dagsorden

Som en central del af vores arbejde med at samle landbrugseksperter, forskere, erhvervsfolk, lovgivere og interessenter for at dele viden, fremme dialog og inspirere til nyskabelse, afholder SEGES Innovation en række internationale konferencer. 

Her stiller vi typisk skarpt på en aktuel problemstilling som er aktuel på enten globalt eller europæisk niveau, og hvor SEGES Innovation både kan bidrage med anerkendt viden og samtidig få inspiration fra resten af verden.  

Deltagerne får adgang til de skarpeste analyser og den nyeste viden fra både forskning, udvikling og rådgivning på området, men også adgang til debatter med deltagelse af både universiteter, virksomheder og ministerier.

Andre events

SEGES Innovation arrangerer og afholder også en lang række mindre events som f.eks. seminarer, temadage, webinarer, markvandringer, netværksdage og meget andet. Vi har stor erfaring med alle typer af events til både landbrugets primærproducenter og følgeerhverv.

Er du nysgerrig efter at se, hvad vi har på programmet, kan du se mere i vores Kalender på landbrugsinfo.dk.

Tag med til et event og få udvidet din landbrugsfaglige horisont

Tilmeld dig kommende kongresser og konferencer, og vær en del af landbrugssektorens innovationsrejse. Uanset om du ønsker at lære, inspirere eller netværke, er SEGES Innovations din troværdige partner på vejen mod en mere bæredygtig fremtid i landbruget.

Tilmeld dig nyhedsbreve fra seges innovation


Se flere muligheder for at få ny viden